S_Københavnerliv_1883-1894

Skuespillernes muntre Marked 1887

ogsaa Arm- og Bengestus og Stemme. Han synger en Sang med Omkvædet: »Jeg mi fele so dansk national« og bagefter »I Danmark ær jai fedt«----

I VERANDAEN findes en nogen­ lunde fredet Krog under løvtækket Tag med landlig Udsigt. Kun fjernt hø rer man Larmen fra Dyrehavs­ teltet og »National«. Her i det dæm­ pede Lys kan man rigtig hygge sig; F ru Theodora Petersen troner bag Skænken, og elskværdige Damer svirrer omkring med lette Fjed og skænker smilende i Glassene . . . det er som en af Bournonville’s aller- hjemligste italienske Balletter. Et af de store Numre i »National« er Hr. Berggreen, der med Held h ar afluret den feterede Italiener-Tenor Valli ikke blot hans Udseende men

En særlig Omtale fortjener Palæets Vestibule, der er omdannet til en hel Pile-Allé-Have med grønne Tremme­ lysthuse. Man faar Lyst til at slaa sig ned her, men det maa man ikke, for Lysthusene er bestemte til Garde­ rober. Særdeles net er ogsaa Ind­ gangen til Teltet, der er fremstillet som en af de bekendte røde Porte i Dyrehaven, — det giver den rette »Bakke«-stemning.

Kendte Navne fra Teaterverdenen. . . . Klokken er blevet fire. Det højstærede Publikum udenfor vil ind, Kongefamilien ud, og begge P arter faar deres Vilje. I tætte Stimer strømmer de Besøgende til DEN STORE SAL, hvor der er opført et solidt Theater i Smag med National. Her h ø rer man Oda Nielsen synge og Hellemann bugtale. I denne Sal findes tillige F ru Nyrops Vinstue, hvor d’H rr. Mantzius og Folmer Hansen er Opvartere. O Tøvende betræ der man RIDDER­ SALEN, for d er er jo de frygtede Butikker og Tombolaer. Men Kunst­ nerne er ikke Optrækkere, de giver fuld Valuta. Hvem modstaar Frk. Klemm ings melodiske Stemme, naar hun udbyder »en lott«? Hvem tager ikke mod en Rose, der falbydes af Emma Lange? q Men det Døcker’ske F ilttelt i Kon­ certpalæets Have er dog det Sted, hvor det g aar lystigst til. Sanger­ inderne paa T ribunen sæ tter det luf­ tige Hus paa den anden Ende: Mage til Taille som Jaques Wiehes, Mage til Arme som Poul Nielsens h a r man aldrig set. De synger Paradigm aer paa Øl-Poesien under Folkets Jubel, til de ikke h a r Stemme mere i Livet. Saa kommer Hr. Lindstrøm med sort Lokkehaar og foreviser sit Musée Tintamaresque, — en Række P aro ­ dier bl. a. af Od

i o 7