S_Københavnerliv_1883-1894

1887 U d e o g H jem me

Italienerne i Abyssinien.

En Statens og Stridens, en Kirkens og Fredens Mand. Biskop Monrad død. 29. Marts. Biskop D. G. Monrad døde i Gaar Morges, rolig og stille, siddende i sin Lænestol, i Bispeboligen uden for Nykøbing Falster. Den gamle P ræ st og Politiker, der kunde se tilbage paa en henved halvhundredaarig politisk Virksomhed, kunde med Sandhed sige: Jeg h a r kæmpet un ­ der Liberalismens Banner i min

Italienerne nedsables i H ulvejen i Dogali.

Italien har ikke haft Fornøjelse af sine Kolonisationsforsøg i Afrika. Tunis fik de ikke, og M a ssu ah, det store A b y s s in ls k e Riges Havnestad ved det rode Hav, som Italienerne besatte i Februar 1885, har ikke medført andet end Tab af Penge og Menneskeliv. Da Italienerne søgte at trænge længere ind i Landet, lod den abys- siniske Konge sin Statholder Ras A lu Iah foretage et Angreb paa en stor italiensk Transportkolonne, der havde 500 Soldater til Dækning. I Hulvejen ved D o g a li ned- sabledes hele Transporten, og af de 500 Mands Eskorte dræbtes de 430, medens Resten saaredes. Nederlaget har medført stor politisk Uro i Italien.

t Helten fra Helgoland Admiral Edouard Suenson død. den gamle 82 -aarige

Biskop Monrad.

17. Maj. 1 Gaar døde Vice­ adm iral E d o u a r d S u e n s o n , Helten fra Helgoland. Det er netop i disse Dage 23 Aar siden Suen­ son som Orlogskap- tejn førte »Heim- dal«, »Jylland« og »Niels Juel« mod den østrigsk-preu- siske Eskadre og slog den paa Flugt. Mærkeligt nok blev Suenson ikke for- fremmetefterdenne Sejr, hvad hans ta­ bende Modstander derimod blev. Suen­ son havde forøvrigt som Ung deltaget paa fransk Side i det berømmelige Sø­ slag ved Navarino.

Ungdom og slipper det ej i min Al­ derdom, hvor mange der end for­ lader det. Som Medlem af Martsm inisteriet i 1846 blev det Monrad, der koncipe­ rede Grundlovsudkastet og ham , det skyldtes, at den almindelige Valgret blev slaaet fast. I det skæbnesvangre Aar 1864 stod Monrad for Statsstyret, men blev af­ brudt i sin Virksomhed ved at Kon­ gen afskedigede ham. Efter 1864 var Monrad aandelig og legemlig nedbrudt og drog i frivillig Landflygtighed til Ny-Zeeland, men vendte atter hjem, hvor han — som han selv siger i sine »Politiske Breve« — »blev vraget af Højre i Helsingør, af Venstre i Roskilde, og ved alle Kongevalg af alle Ministre«. I 1882 blev han dog atter valgt, og han holdt fast ved G rundprinciperne i vor frie Forfatning. Biskop Monrad blev 76 Aar gam ­ mel.