S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

1

2

3

4

Sankt Annæ Skanse. 1 : 20 000 .

Der er dog ogsaa andre Ingeniører, der har søgt at faa Indflydelse paa Planerne fo r Københavns nye Befæstning. 1648 forsøger Otto Iieyder at paakalde Kongens Interesse fo r et Projekt, der er væsentligt afvigende fra de godkendte Projekter og saaledes næppe har haft Indflydelse paa disse. Ogsaa Schiørt, der Jan. 1642 var udnævnt til Oberstløjtnant paa Akers- lius i Norge, har til Frederik III overleveret et »A frids«, der angiver, hvor­ ledes han mener, København bedst kan befæstes. Selv om Kongen beder ham skriftligt indsende sine Tanker herom, kan de formentlig lige saa lidt som Heyders Projekt have faaet en afgørende Indflydelse paa de 1649 approberede Planer, der i hvert Fald tydeligt er hygget paa det af Urup tilvejebragte helt nye Kortgrundlag, der sandsynligvis hverken kan have været Heyder eller Schiørt bekendt. Selv om man ikke har fu ld Klarhed over Omfanget af de under Axel Urups Ledelse udførte Arbejder, staar det fast, at der under hans Ledelse som Generalinspektør kom Orden i Planlægningen og det til Grund for denne liggende Kortmateriale. Et enkelt af de Anlæg, der var udført i den forløbne Tid, har haft Urups særlige Interesse i hans Projekteringsarbejde; det var det store System af Fangedæmninger, der findes nøjagtigt indmaalt paa et af Kortværkerne fra denne Tid, og som har dannet Grundlag fo r en ny Sankt Annæ Skanse, der ligesom den tidligere skulde danne Afslutning paa den nye Østervold med »den lange Dæmning« som Begrænsning til Søsiden. Dette til Trods for, at Fangedæmningerne kun delvis har passet som Indfatning fo r Uruppla­ nens nye Skanse, hvis Hovedakse er forskudt 200 m mod Nord. Det Mis­ forhold , der herved er opstaaet, ses i den nærmest følgende Tids Planer klaret, dels ved at forkorte Skansens Basis med ca. 200 m, dels ved at føre en skraa Fangedæmning fra den lange Dæmning mod Nordvest. De detail- lerede Undersøgelser vedrørende disse Fangedæmninger viser, at denne Forskydning af Skansen ikke kan være gennemført, fø r den nye Beliggen­ hed er fastlagt gennem den endelige Stadfæstelse af Axel Urups Fæst­ ningsplan. Fælles fo r alle denne Periodes Planskitser er Tanken om en Forskydning af Skansen m od Nord i Forbindelse med en Udrykning af Voldlinien og dermed en væsentlig Udvidelse af Byomraadet i Forhold til Planen af 1627. Det er vanskeligt at udrede en Begrundelse for, at man har forladt den oprindelige, over et Cirkeludsnit konstruerede, Fæstningspolygon og erstat­ tet den med en væsentligt fladere Bue. Der er en Mulighed for, at den sted­ fundne Forskydning af Skansens Midtakse 200 m mod Nord, saavel som den senere gennemførte Forskydning mod Vest, skyldes Ønsket om at komme ind paa lavere Vand og derved opnaa en bedre Jordbalance.

1. Planen af 1627. 2. Formentlig Schiørls Plan. 3. Urups 1. Skitse. 4. Endelig Placering efter Urups Plan. 1. sammenholdt med 3. og 4. viser, at de store Dæm ninger 1629-38 er udført nøje efler Plan 1. Den stærkt forskudte B e­ liggenhed paa Plan 2, kan muligvis skyl­ des unøjagtig Indtegning af Skansen eller Dæmninger. Den i 3. angivne Beliggenhed synes efter de bevarede K ort al svare til den i 1649 approberede Plan, men ændret under Udførelsen som angivet i 4. Skansens Hovedakse er paa 1., 3. og 4. orienteret Øst-Vesl som paa det nuværende Kastel, men er i 3. og 4. forskudt ca. 200 m mod Nord i Forhold til 1.

Urupplanens øst-vestgaaende H ovedakse er sammenfalden­ de med den tilsvarende Akse i det nuværende Kastel.

AXEL URUP 9 3