S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

Da det i 1642 truede med Krig, var Rigsraadet mere villigt til at g'aa ind fo r en Udbedring af Hovedstadens Forsvar. Det lykkedes at bevæge Ade­ len til at yde en Ekstraskat: »E ftersom af Rigens Raad fornøden eragtes til Landsens Defension en real Fæstning at skulle opbygges, hvorudi Hustruer, Rørn, Moblia og andet, som sig selv ikke kunde forsvare, maatte ind s a lv e r e s « Men noget spydigt, synes det, og form odentlig en Hentydning til det ødsle Kirkebyggeri, slutter Rigsraadets Indstilling med at udtale Haabet om, »at samme bevilgede Hjælp og Penge bliver til det destillerede Brug anvendt«. Det indkomne Skattebeløb, 38 000 Rdlr., kunde dog ikke bestride Udgif­ terne til Voldarbejdet. Udførelsen blev betroet den danske Ingeniør Hans Jakobsen Schiørt, der gik i Gang i de sidste Uger af August 1642 med en Arbejdsstyrke paa ca. 100 Personer, deraf et bet}rdeligt Antal Kvinder. Kontrakten med ham synes først at løbe fra 27. August 1642, og fra denne Dag skete alle Udbetalinger til ham » fo r V oldarbejde ved det ny Værk uden Østerport, ban paa sin egen Bekostning og Materialier forfærdiget haver fra den anlagte Kastel ved Sankt Annæ Bro indtil det Bolværk ved Kgl. Majestæts Have«. Det skred im idlertid langsomt med Fuldendelsen, og under Torstenson- krigen 1643-45 havde man i Hovedsagen maattet forlade sig paa de frem ­ skudte Forsvarsværker ved Søerne, »efterd i . . . . at derudi med m indre Folk og Umage kunde holdes Vagt end i Byen« og Voldene »fast over alt fandtes brøstfældige, i Synderligbed imod Vores Have og fo r Nørreport, hvor og ingen Værker ere«. Man har beklaget, at Planen til Schiørts A rbejder ikke synes kendt i Nu­ tiden. Der findes im idlertid Materiale, som giver en Forestilling om disse Arbejder, saaledes det Kortblad fra ca. 1640, fra hvilket den S. 87 gengivne Byplanskitse er taget. Paa dette Kortblad er foruden Gadeprojektet fo r den nye Bydel løst skitseret et Forslag til en ny Østervold, der rummer 672 Bastion fra Nørreport (d en ­ nes Bastion inclusive) til Sankt Annæ Skanse. Schiørts Projekt til Østervolds Anlæg maa form odes netop paa denne Strækning at have haft 6 V 2 Bastioner. Den hollandske Resident i København, der i en Indberetning gav sin Re­ gering detaillerede Oplysninger om den nye Befæstningslinie, Voldens Højde og Gravens Bredde, vidste, at der skulde være 6 V 2 Bastioner fra Kysten (hvor ban dog maa mene Kastellet) til Nørreport. Dette maa saaledes fo r Østervolds Vedkommende have været en ny Plan. Efter Stjerneplanen skulde her kun være 5 Bastioner. Der kendes endnu et Kort fra Tiden, som netop viser 6 1/2 Bastioner fra Kysten til Nørreport og navnlig er af Interesse, ford i det tillige viser den nye Voldlin ie sammen med et af den første Skanses Hornværker (se hos- staaende F igur). Meget taler for, at disse Kortskitser er Forarbejder til Schiørts Plan. Det fremgaar af den oven for omtalte Indberetning af den hollandske R e­ sident, at allerede det Projekt, der har dannet Grundlag fo r Schiørts Be­ fæstningsarbejder, er blevet m ødt med Kritik af andre sagkyndige. Det var fo r gammeldags, Bastionerne fo r smaa og Kurtinerne fo r lange, hævdede man og paastod tillige, at det var Hans Majestæt, der v ilde have det udført saaledes. End ikke Kongens egen Søn, den udvalgte Prins Christian, havde større Tiltro til Faderens Sagkundskab. »Jeg haver fornemmet«, skrev han i Maj 1642, altsaa under Arbejdets Forberedelse, »at Hans Majestæt haver afstukket det Værk uden om Byen. Det var godt, om man hørte manges Mening, som forstod det«. Schiørts Fæstningsarbejder gav senere Anledning til en Meningsudveksling mellem den gamle Konge og Rigsraadet, der i en Skrivelse af 5. December 1646 underdanigst henstiller, »at de Ingeniører, som nu er her tilstede, maa

Fæstningsplan ca. 1627. i : 20ooo. Udsnit af V . L . 1, V .

Fæstningsplan ca. 1640. Schiørts Plan. 1 : 20 000 . Efter V . L. 1, V I P .

90

SKIFTENDE PLANER