S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

CHRISTIAN IV.s BYPLAN­ ARBEJDER

Medens den første Plan fo r Christianshavn straks blev afløst af en efter Skakbrætprincippet udformet Plan, synes Stjerneplanen fo r det nye Byom­ raade, Ny-København, igennem en Aarrække at have været en Realitet og virkelig at have sat sine Spor i Kvarterets Bebyggelse, og dette til Trods for at den her slet ikke lod sig gennemføre i sin ideelle Skikkelse. Det var ikke som paa Christianshavn, hvor Byplanlæggeren frit havde kunnet disponere over ubebygget, ja uopfyldt Terræn. Her skulde det regu­ lære Polygonalanlæg klemmes ind mellem givne snævre Grænser. Der skulde tages Hensyn til Rosenborgs udstrakte Omraade, begrænset mod Øst af den gamle Helsingørvej, og til selve den gamle By. Som det synes har man ogsaa respekteret Islandske Kompagnis Plads. Kun mellem Rosenborg og Skansens midterste Hornværk kunde Polygonplanen udfolde sig i sin rene Form med Stjernepladsens Midte som Centrum. Denne Sektor paa knap 90°, den eneste faste Del af Stjerneplanen, har formentlig været be­ stemmende fo r Skansens Placering. Bemærkelsesværdige er i øvrigt de For­ søg, der er gjort paa at tilpasse Planen efter nogle af de eksisterende Gader foran den gamle Østervold. Et Par af Ringgaderne følger saa nøje hen­ holdsvis Bredgade og Store Strandstræde, at man kan være tilbøjelig til at mene, at Byplanlæggeren har ladet sig inspirere til hele Anlægget af disses Forløb. Disse Dele af det til Projekteringen benyttede Kort fremtræder kun som løst skitserede med væsentlig ringere Nøjagtighed, end Planen i øvrigt udviser. 1629-30 blev der gennem 69 Uger arbejdet paa en »Skabelon efter det Slot, som ved St. Annæ Bro skal bygges«. Muligvis betyder »Slot« i denne Forbindelse blot det samme som Kastel eller Skanse; men man kan næppe helt se bort fra den Mulighed, at ogsaa Sankt Annæ Skanse — som senere dens A fløser Citadellet — har skullet rumme et kongeligt Slot. Man kunde tænke sig dette placeret med pragtfuld Beliggenhed ud mod Sundet inden fo r det Rektangel, der ses paa Planen over Skansen. Dette kunde dog ogsaa angive Rammerne fo r et Havnebassin. I hvert Tilfælde svarer det nøjagtigt til det Rektangel, som indrammede Toldboddæmnin­ gen — »den anden Dæmning« — og et Stykke af »den lange Dæmning«, og disse genfindes paa den anden Side som en Realitet paa senere Planer. Deres fortsatte Tilstedeværelse er yderligere Bevis for, at Skanseanlægget blev paabegyndt efter Planen fra 1627. Men denne var i en vis Periode ikke blot Rettesnor fo r Fæstningsarbejderne, den dannede ogsaa Grundlaget for den første Udbygning af det nye Byomraade, Anlægget af Nyboder, ja var muligvis medbestemmende ved Placeringen af Sankt Annæ Rotunda. Samtidig med at man i December 1629 havde afgrænset det nye Byom­ raade, var der sket Forberedelse til Anlæg af en ny Vej, der straks blev kaldt ved det klingende Navn »den store Stenbro«, som den ofte skulde nævnes med i de kun ca. 35 Aar, den eksisterede. De første Oplysninger om dens Tilblivelse vidner om, at den ikke bar dette Navn med Urette. Den 27. Januar 1630 fik to Vognmænd »deres bevilgede Betaling, dem af Kgl. Majestæt underdanigst haver tilkommet, for 708 Læs Kampesten, de haver aget fo r Kgl. Majestæt til den store Stenbro ved Østervold«, og samtidig havde andre leveret yderligere 323 Læs, saa det ialt blev over 1000. Denne Vej var — maaske med en lidt ændret Beliggenhed — en af Stjerneplanens Diagonalgader, der over Centralpladsen skulde forbinde Terrænet ved den gamle Østerport med den nye, der var projekteret i Flan­ ken paa en af Bastionerne i det paatænkte Voldanlæg. Den skulde afløse den gamle Helsingørvej -— af hvilken et Stykke endnu er bevaret mellem Adelgade og Borgergade — , der løb op til det nordøstre Hjørne af Rosen­ borg Have og videre ud mod Sortedamsdæmningen (nu Østerbrogade). Denne nye Helsingørvej, hvis Retning synes bestemt af Polygonplanen, dannede ikke blot en direkte Forbindelseslinie mellem den nye Østerport og

Kalmar. 1 : ca. 30 000. Sljerneplan som Forslag til Regulering af den gamle B y ca. 1640. Efter A . Lilienberg: Siadsbildninger och Stadsplaner i Gotadlvs m ynningsom - råde. 1928. D et langvarige Skabelonar­ bejde, der tyder paa et om ­ fattende og kompliceret A n ­ læg, sandsynliggør Tanken om et Slot paa det paa Fig. for­ rige Side angivne 150 x 240 m store Areal — Skansens Kerne.

Den store Stenbro.

R .A .: Rentem . Udg. Regnskab 1629-30, Fol. 217 og 218 a.

PLANEN AF 1625-27

85