S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

CHRISTIAN IV.s BYPLVN- ARBEJHER

en Udbetaling i Anledning af Assistance til de to Ingeniørkaptajner Georg H offmann og Peter Buysser, som i Foraaret havde opmaalt og kortlagt Byen. Dette Københavnskort er ikke bevaret; men det er øjensynligt benyttet som Grundlag fo r Indtegning af forskellige af Urup-Periodens Projekter. Opmaalingen maa være ud ført med en efter den Tids Forhold betydelig Nøjagtighed og hæver sig i hvert Fald højt over den forudgaaende T ids­ periodes Kort. En Plan (V. L. 1, XV II) giver nogle Træk af en Opmaaling strækkende sig fra Islands Kompagnis Reberbane over Bremerholm og Slotsholmen, til Dels i Forbindelse med en Vinkelmaaling, gennem ført med Benyttelse af nogle af Stadens Taarne. Der er en snæver Forbindelse mellem dette Kort­ værk og de to Ingeniørers Opmaaling, idet Planerne XII og XVII har en indbyrdes Middelafvigelse paa kun 0,6 pCt. Det paa Grundlag af Opmaalin- gerne udarbejdede Kort har omfattet den ældre By og Christian IV.s Fæst­ ningsanlæg efter 1606-Planen, Kystlinien, Søerne og de fremskudte Befæst­ ningsanlæg ved disse (V. L. 1, XII, XIII og X X I I I ). Foruden Rosenborg, Nyboder m .m . viser de bevarede Planer ogsaa forskellige af Urupperiodens Projekter, dog uden Angivelse af i hvilken Udstrækning de er bragt til Udførelse. Et i det kgl. Krigsarkiv i Stockholm opbevaret Københavnskort viser Overensstemmelse med adskillige her i Landet bevarede Kortfragmenter, deriblandt ogsaa et ellers ukendt Projekt til Forlængelse at Vestervold og Anlæg af Frederiksholm-Kvarteret. Det er form oden tlig ad illegal Vej naaet til Sverige som et saakaldt Spionkort og maa siden have tjent til Forlæg fo r det kobberstukne Kort i Pu fendorffs: De rebus a Carolo Gustavo gestis, idet de to Kort stemmer overens i alle Enkeltheder. Nær beslægtet hermed er et Kort i det kgl. Bibliotek, visende Køben­ havns Fæstningsværker med den gamle Vester- og Nørrevold. Paa det er indtegnet Svenskernes Løbegrave foran Vestervold under Belejringen 1658. Dette Kort ligner igen Christoffer Heers fra ca. 1660, hvor Byplanen er den samme som paa de ovennævnte Kort; men der vises en tredie Udgave af Vestervold. De m indre A fvigelser fra Planen paa det kgl. Bibliotek kan bl. a. h idrøre fra, at de paagældende paa denne viste Værker kun har fo r e ­ ligget som Projekt. De tre sidstnævnte Kort kunde tyde paa, at det af Urup omtalte Køben- liavnskort har foreligget med forskellige af Urupperiodens Projekter ind ­ tegnet. Muligvis har Kopier af Opmaalingsplanen af 1648 med den af F re­ derik III i 1649 approberede Befæstnings- og Byplan foreligget i flere Eksem­ plarer og er fra T id til anden blevet benyttet til Indtegning af forskellige afvigende Projekter, ligesom foreliggende Eksemplarer har været benyttet til Indtegning af aktuelle Situationer som f. Eks. de paa Lorenzen 1, Plan XXIII angivne Detailler vedrørende Belejringen 1658. Grundlaget fo r samt­ lige Kort synes at have været en og samme Opmaalingsplan. Foruden de nævnte indbyrdes Afvigelser saavidt angaar Projekter til Ud­ videlse af Befæstningen paa Strækningen fra Nørreport til og udover Ivalle- bod Strand viser Kortene ogsaa to indbyrdes afvigende Planer fo r Sankt Annæ Skanse. Forklaringen lierpaa udledes af Fig. S. 93, hvor Nr. 3 angiver Urups 1. Projekt, der synes at svare til den approberede Plan og i hvert Fald er gengivet paa de to nævnte svenske Planer og PI. XXIII. Skansen er im idlertid ud ført som vist paa Fig. Nr. 4 og er med denne Beliggenhed gengivet paa PI. XIII og paa Christoffer Heers Kort. De forskellige fra Urup-Tiden bevarede Kort viser — selv om de indteg­ nede Projekter ikke er fu ldt identiske — nøje Overensstemmelse med Hen­ syn til en Række formentlig fra den oprindelige Opmaaling af 1648 stam­ mende Enkeltheder, saaledes Søernes Form (omtrentlig begrænset af 5m Kurven), ligesom Forløbet af Kystlinien viser en Række karakteristiske Træk, der gaar igen i forskellige Kort.

V .L . 1, X II.M id d e lfe jl ca. 2% . Gengivet S. 79. V . L. 1, X I I I , M iddelfejl 2 % . V. L. 1, X V I I I . M iddelfejl ca. 2,6 % . Gengivet S. 94. Erik Dahlbergs Spionkort fra August 1658 er derimod meget unøjagtigt. V . L. 1, X X I I . Middeli'ejl ca. 9,5 % . Gengivet S. 206. Pufendorffs K o rt gengivet S. 95. Christoffer Heers K ort. V . L. 1, X X I I I . M iddelfejl ca. 1,9 % . Gengivet S. 98.

En Redegørelse for senere Op- maalingsarbejder findes i Ove K jeldsens Forord til Geddes K ort af 1757, udgivet i 1940 af K øbenhavn s K omm unalbe­ styrelse.

8 0

KORTLÆGNING