S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

CHRISTIAN IV.s BYPLAN­ ARBEJDER

Kystlinien til Sankt Annæ Bro var dengang kun almindelig Strandbred, der ikke maatte benyttes til Udlosning; kun ved selve Broen kunde Far­ tøjer lægge til. De af Christian IV i 1606 opkøbte Haver uden fo r Østervold strakte sig helt ud til denne Kystlinie, dog næppe sydligere end til Syd­ enden af den Grund, Christian IV 1621 overdrog til det islandske Kom ­ pagni. Anlægget af Christianshavn h id førte ikke den Forbedring af Havne­ forholdene, man havde paaregnet. Tværtimod, den nye Knippelsbro var en alvorlig Gene fo r Skibsfarten, og Strøm forholdene foraarsagede, at Orlogs­ skibene maatte op ankres Nord fo r Broen paa Strømmen eller i Krabbeløkke Havn — den Vig, der endnu var til Piest af det gamle Dyb mellem Byen og Bremerholm — og i brandfarlig Nærhed af K offard ifartøjerne. Her laa de ogsaa ret ubeskyttet m od Overfald fra Søsiden. Man bestemte sig derfor til at sikre Indløbet ved Opførelsen af to B lok ­ huse (»B olvæ rker«), det ene nær Sjællandskysten, det andet lige overfor paa den yderste Spids af Refshalegrunden. Kongen kunde saaledes den 20. Februar 1624 notere i sin Skrivekalender: »Udi Havnen fo r K jøbenhavn bleve sjunkede adskillige store Skibe og tvende Bolværker derpaa byg'te. I blandt de Skibe, som bleve sjun­ kede, var der tvende, som giorde den første Rejse til Ostindien.« Paa denne T id var Opførelsen af den nye T o ldbod ved Knippelsbro paa Christianshavn i fu ld Gang, saa Placeringen af disse Bolværker (Blokhuse) synes ene at være sket med Flaadens Tarv fo r Ø je; men man indsaa snart, at Toldboden ogsaa burde flyttes ud til det nyskabte Havneindløb, saaledes at ogsaa Søarealet imellem dette og Christianshavns Bro blev inddraget i Stadens Havneomraade, og at Indløbet burde beskyttes yderligere ved Anlæg af en Skanse. Blokhusene maa være bygget i Løbet af Aaret 1624. Endnu i 1626-27 blev Blokhuset ved Amagerland sikret med 8 store Stenkister; men af Betydning fo r Udviklingen paa Sjællandssiden blev det navnlig, at Blokhuset her i 1627 blev sat i Forbindelse med Kysten ved en Bro og indrettet til Toldbod . Sandsynligvis er Toldboden ved Sankt Annæ Bro taget i Brug i Sommeren 1627. Dette var en skelsættende Begivenhed i Byens og Havnens Udviklings­ historie. Hermed var Havnens Udstrækning m od Nord fastslaaet fo r de følgende Aarhundreder lige indtil vor Tid. Omtrent samtidig med Toldbodbygværket paabegyndtes Projekteringen af en Række Anlæg, der blev Indledning til en Epoke, hvor et nyt Byom - raade Nord fo r den ældste By blev udbygget efter vekslende Befæstnings­ planer og Byplaner. Selv om Christian IV.s Indsats har været bestemmende fo r denne gennem mere end et Aarhundrede fortsatte Planlægning, hersker der dog megen Uklarhed om den nærmere Udvikling, navnlig fo r saa vidt angaar den be­ tydningsfulde Periode fra 1623 til Kongens Død 1648. Nogle Holdepunkter til Belysning heraf kan opnaas gennem Datidens Kort sammenholdt med Regnskabsuddrag. Et værdifuldt Planmateriale foreligger let tilgængeligt i de af Vilh. Loren ­ zen udgivne Samlinger af haandtegnede Kort over København. For at lette en Sammenligning mellem foreliggende Kort er de om fo to ­ graferet paa transparent Papir i Maalforholdet 1 :10 000, saaledes at en di­ rekte Sammenligning, dels mellem Kortene indbyrdes, dels med nutidigt Kortmateriale, er muliggjort. Endvidere liar man søgt at danne sig et Skøn over de respektive Korts Middelfejl.

K . D. II, S. 728.

Jfr. Danske Samlinger, 2. Ræk­ ke, B ind III, S. 372.

Toldboden flyttes.

R .A .: Rentem . Udg. Regnskab 1623-24, Fol. 111 b.

I Juli 1627 blev der afregnet med Tømrermesteren Jørgen Hansen »for noget A rbejde, han haver forfæ rdiget paa B lokhuset, som Tolderen skal have sit Værelse udi«. K . D. III, S. 73.

OPMAALING OG KORTLÆGNING

V ed M iddelfejl forstaas her den sandsynlige relative Fejl paa en maalt Strækning. Paa K ortet er m aalt det størst mulige An tal af hinanden uaf­ hængige A fstande mellem Punkter, der kan identificeres paa et m oderne K ort. Da en Del af de undersøgte K ort kun indeholder faa saa- danne Punkter, kan M iddel- l'ejlen kun give et tilnærmet Udtryk for N øjagtigheden af disse K ort.

7 6

KORTLÆGNING