S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

Grønnegaards Havn. Selv om Christianshavn efterhaanden blev bebygget i større Udstrækning, førte den nye By ikke netop en opblomstrende T il­ værelse, og det endte da ogsaa med, at den i Aaret 1674 blev »indkorporeret og indlivet« i Hovedstaden. Med Anlægget af Christianshavn var Befæstningslinien omkring Hoved­ staden saa nogenlunde sluttet, skønt man ved Placeringen i nogen Grad havde taget Hensyn til Naturforholdene, og Anlægget derved kom til at ligge noget skævt fo r den gamle By og dens Befæstning. Det fremskudte stærke Fort betød i hvert Fald en Sikring imod Angreb fra Søsiden og fra Nord. Men da Byomraadet i Christian IV.s sidste Aar ved de store Indlemmelser mod Nord øgedes til omtrent sin tredobbelte Størrelse, kunde Christians­ havn ikke mere dække den meget forlængede Kystfront. Samtidig med at Christian IV i Aaret 1606 paabegyndte en Modernisering af Hovedstadens Fæstningsværker, foretog han et omfattende Opkøb af »Borgernes Haver« uden fo r Voldene. Størstedelen af disse store Omraader var allerede overgaaet i privat Besiddelse og maa saaledes allerede paa et tidligere Tidspunkt være tabt som Led i Stadens egentlige Markjorder. Christian IV har næppe paa dette Tidspunkt tilsigtet en egentlig Byud­ videlse. Den i 1606 paabegyndte Regulering af den gamle Befæstningsring krævede mere Plads, saa allerede denne Plans Gennemførelse nødvendig­ g jorde Arealerhvervelser uden fo r de gamle Volde; men hertil har knyttet sig Ønsket om en ny Lysthave til Erstatning fo r den nedlagte Del af den gamle kongelige Lyst- og Køkkenhave paa Bremerholm og i Forbindelse dermed Anlæg af en ny Ladegaard til Slottet. At Oprettelsen af en ny Ladegaard har spillet en Hovedrolle i Christian IV.s Overvejelser vedrørende Grunderhvervelserne kommer tydeligt til Ud­ tryk i Rentemesterregnskaberne for 1606, der taler om : »Det ny Lysthus, Kgl. Majestæt naadigst vil lade af Grunden opmure paa den Plads, Hans Majestæt haver købt her udenfor København til den ny Ladegaard, som her sammesteds er begreben at indrette.« Nogle af Haverne har haft Karakter af Lystejendomme fo r en Del af Stadens Borgere, som her kunde søge bort fra den tæt befolkede By, hvor Sundheds- og Renlighedstilstanden almindeligvis var meget daarlig. En stor Del af disse Haver købte Christian IV i 1606, idet lian den 14. Februar dette Aar fik Skøde paa 25 Haver, af hvilke flere —- efter Købesummens Størrelse at dømme — maa have været meget betydelige. 20. Februar 1606 af­ købte Christian IV fo r 200 Daler Staden København den Staden tilkom­ mende Jordskyld fo r disse Haver. Den 24. September samme Aar fik Chri­ stian IV atter Skøde paa en Del Haver, denne Gang 14, hvoraf flere ligeledes maa have haft en betydelig Størrelse. Foruden de i de to nævnte Skøder opkøbte 39 Haver maa Kongen endnu have opkøbt eller mageskiftet sig til et Par Haver, idet Stadens Borgmestre og Raadmænd i Skrivelse af 29. September 1606 erklærer, at Kongen nu ialt har afkøbt Staden den denne tilkommende Jordskyld for ialt 41 Haver. A f Skøderne fremgaar det ikke klart hvilket Areal, der saaledes kom i Kronens E je; men efter de senere Omstændigheder synes det i store Træk at være hele det Areal, hvis Grænse fulgte Stadsgraven uden fo r gammel Østervold, en Vej (den senere Farimagsvej) fra Nørreport til Helsingørs- vejen, langs denne til Sortedamssøens nordre Hjørne, derfra ud til den daværende Kystlinie og langs denne til den gamle Forstad uden fo r Øster­ port. Det samlede opkøbte Haveareal skønnes at være 3-400 Tdr. Land. Paa det Tidspunkt var det imidlertid saa langt fra Christian IV.s Mening at

Christianshavns Bijvaaben. Efter det originale Privilegiebrev af 1639 i Stadsarkivet.

GRUNDKØB OG HAVNE­ UDVIDELSER

Om Kongens Grundkøb se og­ saa S. 222 ff. og Fig. S. 223.

K . D. I, S. 389 ff.

K. D. I, S. 394.

Jfr. Fig. S. 223.

O. Nielsen IV, S. 358.

GRUNDKØB

7 3