S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

CHRISTIAN IY.s BYPLAN­ ARBEJDER

Fæstningen 1627. i : 20 ooo. Christian I V .s første Befæslningslinie samt Fæ stningen Christianshavn. Udsnit af K ort fra ca. 1618.

V . L . 1, X I I . M iddelfejl 2 % .

ud af Havet paa begge Sider«, samt »en firsidig Plads samt dets Gader at forh ø je . . . . med sin tilbørlige Højde, 1 Alen højere end det grønne Land er der, som det højeste nu er udi samme nye By, og saa at den kan være fri fo r Vand og have sit Udløb i Stranden af Gaderne« — Opfyldningen af de enkelte Grunde blev overladt Ejerne. Baade 1624 og 1634 blev der udstedt strenge Paabnd om at bebygge Christianshavns Grunde; men en Synsforretning af 1635 viste, at et større Antal af dem endnu laa øde, og at der paa adskillige kun var op ført ubetydelige Smaahuse. Planerne medførte paa et andet Punkt en Ændring af de bestaaende Havneforhold, idet den forudsatte Opfyldning af en Del af det Vandareal, Staden allerede i 1556 af Christian III havde faaet anvist som Vinter­ oplagsplads fo r Borgernes Skibe, den saakaldte »Grønnegaards Havn«. Paa det op fy ldte Areal er senere bl. a. Christianskirken opført. Forbindelsen mellem Slotsholmen og Rævshaleholmen, der ved en Dæm­ ning stod i Forbindelse med Amager, havde fra gammel T id bestaaet i en Færge, der ved den nye Bys Anlæg blev erstattet med en Bro over Havne­ løbet, »den store Amagerbro«, som nu kaldes Knippelsbro. Broen, der ud­ førtes 1618-20 fik fire Fag, hvora f Faget nærmest Christianshavn og de to Fag ved Slotsholmen blev faste, medens det fje rd e forsynedes med to V inde­ klapper. Broen havde oprindelig den mærkelige Overbygning, som ses paa det Side 71 gengivne Stik efter Maleri fra 1630. Christianshavn, der fra Begyndelsen var tænkt som en selvstændig K øb ­ stad, fik først 1634 sin egen Byfoged og Kæmner og endelig 8 . Juni 1639 sine egne Købstadprivilegier og et selvstændigt Byvaaben samt egen Magistrat. Den udg jorde saaledes et fuldstændigt Bysam fund uden noget retsligt Fællesskab med Hovedstaden, og som fø r nævnt blev tilmed Be­ byggelsen paa Slotsholmen, tildels op ført af Københavns Borgere, indlem ­ met i den nye Købstad. Selv da Christianshavn maatte dele Skæbne med Hovedstaden under Svenskernes Belejring, optraadte de to Borgerskaber stadig som afsondrede Enheder, og de nye Privilegier blev udstedt ens­ lydende fo r begge Købstadssamfund, saaledes at Christianshavn og Køben­ havn hver fo r sig blev frie Stabelpladser. Allerede længe fø r den T id havde der imidlertid fra Hovedstadens Side været protesteret m od det naturstridige Forhold med de to Nabokøbstæder, og forskellige Retstrætter havde ogsaa fundet Sted, blandt andet som Følge af Københavns Krav paa Retten til

O. Nielsen IV, S. 182 ff.

Christianshavn Købstad 1639 -1674 .

7 2

CHRISTIANSHAVN