S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

CHRISTIAN IV.s BYPLAN­ ARBEJDER

Slotsholmen med Proviant­ havnen og Christianshavn. Udsnit af Billede af Stormen paa K ø ­ benhavn fra Pufendorff: »De rebus a Carolo Guslavo geslis «, 1696. H er gen­ givet efter Bruun I I . I M idten Slots­ holmen med Slottet, Børsen og Tøjhus- komplekset. Bagved til højre Christians­ havn. I Forgrunden Angrebet paa Løn­ gangen. Yderst til venstre ses Vesterport.

synet med Gadenavne paa alle Hjørnehuse. Og endelig var selve Gade­ navnene af speciel Art. Det var første Gang, der i Hovedstadens Historie var Tale om paa een Gang at skulle forsyne et helt Kvarter med Gadenavne, °g følgelig ogsaa første Gang, Christian IV fik Lejlighed til at anvende sin senere brugte Metode, der forøvrigt foregreb Nutidens Navngivning. Gaderne i Skipperboderne blev nemlig af ensartet Type og saa godt som alle mindende dels om selve Beboerne, dels om Beboerne i det Element, de særligt var knyttet til. De syv Gader hed: Admiralgade (muligt et ældre Navn), Skvaldergade (nu N ikolajgade), Ulkegade (senere Holmensgade, nu B rem erholm ), Størestræde (nu Holmens Kanal), Skippergade (nu Laxegade), Delfinstræde (nu Dybensgade) og Hummergade. Som det vil ses, er kun et enkelt af de gamle Navne bevaret til Nutiden. For den øgede Skibsfart med de dybere gaaende Fartøjer var Hoved­ stadens gamle Naturhavn mellem Byen og de udenfor liggende Holme efterhaanden ganske utilstrækkelig. Og dette var ikke i mindre Grad Tilfældet, ford i Havneløbet sandede mere og mere til med Dynd og Grus, som Møllegraven førte med sig, og ford i Borgerne trods alle For­ bud benyttede netop den vestlige Del af Havnen henimod Møllegraven som Losseplads. Hertil kom, at Løngangens Anlæg fra 1614 skabte en ny, større Landdannelse paa den samme Kant. Resultatet blev, at Handels­ fartøjerne ofte ankrede op uden fo r Havnen paa »Strømmen« mellem Byen og Amager, og netop samme Dag, som Kontrakten om Arbejderne paa Christianshavn er dateret, blev der udstedt et Forbud herimod, ford i det var »Flaaden, Havnen, Ind- og Udsejling til Skade og Forhindring.« Foruden i det gamle Havneløb —- fra Bommen ved Renteribygningen (overfor nuværende Holmens Kirke) til Møllegraven — var der dog Anlægs- muliglieder ved Sankt Annæ Bro uden for Østerport, og som Vinterhavn be­ nyttedes Grønnegaards Havn paa Sydsiden af Rævshalen — i sin Tid over­ draget Borgerskabet af Christian III, muligvis til Erstatning fo r Opfyld­ ningen af »Dybet« mellem Byen og Bremerholm. Anlægget af Christians­ havn kan paa sin Maade betragtes som en Udvidelse af netop denne Grønne­ gaards Havn; men paa Baggrund heraf virker det besynderligt, at Christians-

Jfr. Plan med Nyboders Gade­ navne, S. 88.

CHRISTIANSHAVN

Byens daarlige Havne- forhold.

CHRISTIANSHAVN

6 7