S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

Kirken kom til at ligge inden fo r Christian IV.s Vold, da denne som alle­ rede nævnt delte Bremerholms udstrakte Omraade i to skarpt adskilte Arealer. YVijks Prospekt giver et udmærket Overblik over Forholdene umid­ delbart efter Anlægget af den nye Voldlinie. Paa det her gengivne Udsnit ser man navnlig den Del af Bremerholm, der blev indlemmet i Bygrunden. I Forgrunden er der gennem Voldporten (ombygget 1614-18) over en muret Vindebro (opført 1610-13) Adgang til den Del, der skulde bevare Navnet Bremerholm, indtil det blev afløst af Gammelholm, og hvor Værfterne laa. Sejlhuset med Begyndelsen af Reberbanen ses yderst til højre over for den nye Østerport, der laa et Stykke ude paa nuværende Kongens Nytorv. Inden fo r Volden ser man forrest Smedien, som senere blev Holmens Kirke, og bag denne Boldhuset, til højre fo r hvilket Admiralgaarden med det spir­ prydede runde Taarn ligger. Den store indhegnede Plads foran denne er Slotshaven, den kgl. Urtegaard, hvor der tillige var Rendebane og Tur­ neringsplads. »Den er temmelig smuk, deri er Ringrenden«, siger en R e j­ sende i Aaret 1600 om Kongens Have ved Ankersmedien. Det er vel ogsaa den, der omtales som Slottets Kaalhave i 1595, da der blev indforskrevet Træer og Urter fra Holland. Omtrent samtidig holdt man et Par Rensdyr paa Holmen, men naar Prospektet viser græssende Køer, kan det dog tænkes at være en ret ny Tingenes Tilstand. Maaske var Havens Beplantning paa det Tidspunkt ryddet under Hensyn til de forestaaende Forandringer. Efter at Haven ved Rosenborg var anlagt uden for Byen, blev den gamle Slotshave overflødig, og Pladsen kom til at tjene andre Formaal. Her opstod en helt ny Bydel, de ny Baadsmandsboder, Tjenesteboliger for det Mand­ skab, man i en langt senere Tid kaldte »Holmens faste Stok«. Man til­ lagde Kongen selv Æren fo r Ideen, og det ansaas næsten for Majestætsfor­ brydelse, da Professor Christoffer Dybvad paastod, at den var hans, »at han havde til Hove angivet og en Del effektueret, at Kongens Skibsfolk skulde ligge paa Holmen i København«. Men paa den anden Side var der allerede under Christian III blev bygget lignende Huse paa »den Jord hos Skt. Nikolaj Kirkegaard og paa Bremerholm, at sætte Tømmermænd udi og andre Slotstjenere«. Man kender ikke meget til Gangen i Christian IV.s Byggeforetagende, kun at det paabegyndtes i 1614, og at det samlede Antal

CHRISTIAN IV.s BYPLAN­ ARBEJDER

H. D. L ind: Kristian den Fjerde og hans Baadsmands- boder, i Fra A rk iv og Museum III, S. 332 f.

O. Nielsen IV, S. 95 f.

Skipperboderne. Om Bosenborgs T ilblivelse se S. 73 ff.

Lind, o. anf. St. S. 177 11.

Skipperboderne. 1 : 2 00 0 .

Skipperboderne fremtræder som Række­ huse med ganske smaa Lodder. Boderne er opført paa et Areal af den kgl. Urte- gaard S yd for Dybensgade. Se Billedet forrige Side. Efter Geddes K ort 1757.

65

SKIPPERBODERNE