S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

CHRISTIAN IV.s BYPLAN­ ARBEJDER

Det har ingen byplanmæssig Interesse, at et af Christian IV.s aller­ første Byggearbejder gik ud paa at forsyne det gamle Blaataarn paa Kø­ benhavns Slot med et højt, leddelt Spir, øverst oppe prydet med tre Kroner, den ene over den anden. Man skal heller ikke her komme nærmere ind paa Omtale af andre af Christian IV.s Monumentalbygninger, der endnu pryder København. Det maa dog nævnes, at det sengotiske Raadhus i 1606-10 blev ombygget i Renæssancens Aand, og at Gammeltorvs Brønd, »det kostelige Kobberbækken«, den bekendte Springvands-Fontæne, i Overens­ stemmelse med Tidens æstetiske Krav blev flyttet midt ud paa Pladsen og opstillet efter Raadhusfacadens Midterakse. Kongens Omsorg fo r Stadens Raadhus førte dog ogsaa til Foranstaltninger af byplanmæssig Betydning, idet han i 1606 befalede: »at de Huse og Vaa- ninger, som staar sønden næst op til Raadhuset indtil alle tre Gader aldeles udi Grunden bliver nedbrudte, og at Pladsen bliver ryddeliggjort, den Gamle Torv dermed at forvide og rundt omkring Raadhuset at gøre udi eet«. An­ lægget af det statelige Bycentrum med Gammeltorv og Nytorv som een sam­ menhængende Plads omkring det moderniserede Raadhus skulde dog ikke alene være Byen til »Prydelse«, ogsaa til ikke ringe Fordel paa Grund af de bedre Pladsmuligheder for Torvehandelen. Men Borgerskabet maatte rigtig­ nok selv betale Udgifterne i Form af en ekstraordinær Byskat. Ogsaa mod Øst blev Byplanen ændret ved Anlæg af et Par helt nye Gader. 1620 sluttede Christian IV Kontrakt med en Murermester, »at han skal af Grund opmure og forfærdige den Vor Plads, som Vi fra Købmagergaden og ud til Pilestræde haver ladet igennem bryde, og skal foreskrevne Plads op ­ bygges med 28 Vaaninger, 14 paa hver Side af Gaden — — — «. Disse i Kontrakten nærmere beskrevne Bygninger langs den 12 Alen brede Gade skulde huse tyske Silkevævere, som paa Grund af Religionskrigene havde maattet forlade deres Hjemstavn, og som Kongen havde indkaldt. Det var hans Hensigt at oprette en hjemlig Silkeindustri, som det dog ikke ly k ­ kedes at holde gaaende i ret mange Aar, hverken med Statsdrift eller senere som privat Foretagende, og i Aarene efter 1627 afhændedes Husene i Silkegade efterhaanden fra Kronen. Ogsaa Gadenavnet Gaimnelmønt er betegnende. Denne Gade blev anlagt paa det gamle Clara-Klosters Grund, der hvor den kgl. Mønt havde til Huse igennem en længere Periode, og hvor der en kort Overgang havde været Giethus (Kanonstøberi). Her havde Christian IV ladet bygge en Række »Boder« (Tjenesteboliger for Haandværkere o. a. Folk i Statens Tjeneste), der efterhaanden blev afhæn­ det, og her havde han ogsaa planlagt Opførelsen af en ny Kirke, hvad der imidlertid ikke blev til noget paa Grund af Kalmarkrigen; siden blev

ÆNDRINGER 1 DEN GAMLE BY

Y. Lorenzen, o. anf. Værk, S. 81 f, jl'r. K. D. V, S. 7.

O. Nielsen IV , S. 82, S. 314, jfr. IC. D. II, S. 618.

O. Nielsen IV , S. 82, S. 414 f.

Silkeboderne. 1 : 2 000 .

Arkitekt Chr. Christensens Rekonstruk­ tion, indtegnet paa moderne Matrikelkorl. D e sman Grunde er siden næsten alle lagt sammen til større; men der kan endnu konstateres Overensstemmelse mellem Bo­ derne og de nutidige Skel. Efter V . Lorenzen: Chr. I V og II. D . I I I , S. 62 ff.

ÆNDRINGER l DEN GAMLE BY

63