S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

CHRISTIAN IV.s BYPLAN ARBEJDER

Børsen i 1830rne set fra Holmens Bro. Efter Akvarel af H . G. F . Ilolm .

hele taget var imod en Bebyggelse saa nær op ad Slottet »paa Skarnholmen, som Byen given er af de frem farne Konger til at sætte deres Baade og hænge deres Fiskeredskaber paa«, afhændede Kongen dog selv adskillige Grunde paa Skarnholmen. Og da Kanalen ved Gammelstrand saa nogenlunde havde faaet sin senere Bredde, op førte han um iddelbart Nord fo r Slottet dets Staldbygning og Ridebane. Naar Slotsholmens Omraade ogsaa blev øget m od Øst, stod det i Forb in ­ delse med Anlægget af Christianshavn, som neden for nærmere omtales. Ogsaa her blev der fyldt op med Renovation, saa den Dæmning blev til, der dannede det ene Udgangspunkt fo r den i Aarene 1618-20 byggede Christiansliavnsbro eller den »store Amagerbro«, den senere Knippelsbro. Som et Udslag af Christian IV.s Iver fo r at støtte Handelslivet i Hoved­ staden, blev i de samme Aaringer Grundvolden lagt til Børsen, færdigbyg­ get i de følgende Aar op til 1631. Den maa ses i Forhold til Kongens og Tidens merkantilistiske Indstilling, efter hvilken Statsmagten paa enhver tænkelig Maade skulde støtte og organisere Næringslivet, og dens Placering syntes ideel, nær Indløbet til den gamle Havn og med Kajplads ud til dette, saavel som til en gravet Kanal paa den modsatte Side over imod Tøjhuskomplekset. Oprindelig var Bygningen jo en virkelig Varebørs med 40 Kræmmerboder, 20 paa hver Side i nederste Etage, Oplagsrum fo r gro­ vere Varer, og en stor Sal i andet Stokværk, hvor Detailhandelen med de finere Varer fandt Sted. For saa vidt var hele Anlægget ikke uden Slægt­ skab med den m iddelalderlige Bodebebyggelse, der havde været forbeholdt visse Næringsdrivende. Saavel Terrænet mellem Børsgraven og Proviantgaarden som mellem Børsen og Knippelsbro blev i Christian IV.s Tid bortsolgt og privat bebyg­ get; men samtlige borgerlige Indbyggere paa Slotsholmen blev baade i gejstlig og verdslig Flenseende lagt under den nye Købstad Christianshavn. I det store og hele havde Slotsholmen i Løbet af Christian IV.s T id faaet det Omfang, den senere beholdt, og skønt Gadeføringen ikke er den samme som i hans Tid, saa lidt som den nu bestaaende Bebyggelse, udgør hans Tøjhuskompleks tillige med den farveprægtige Børs et iøjnefaldende Træk i Byens Fysiognomi. Bdrsgraven forsvandt ved Knippelsbros Ombygning 1868-69.

Knippelsbro og Borsen.

1ste Knippelsbro opføres 1 6 1 8 -2 0 .

Børsen fuldføres 1631.

Om Børsen og dens Beliggen hed se Illustrationer S. 71.

6 2

SLOTSHOLMEN