S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

Klassicistisk Hus med to korte S idefløje, op ført omkring 1800. Det klas­ sicistiske Borgerhus bygger videre paa den Eigtvedske R ok oko ; i Facaden bliver det den væsentligste Ændring, at Detaillerne udformes i klassisk Manér. F. Eks. bliver den lodrette Deling accentueret ved at Førstesalens yderste Vinduesfag omgives med en Indfatning, der fo r oven er kronet med en konsolbaaret, halvrund eller trekantet Gavl. (I Adm iralgade 21 er det Hjørnefaget, der fremhæves paa denne Maade). Facadens lodrette Opdeling forsvinder efterhaanden; paa Torvegadehuset er det saaledes kun de fo r ­ sænkede Murfelter mellem de tre midterste Vinduer, der antyder Husets Midterakse. I Senempiren er der kun Tale om en vandret Deling, og D eko­ rationen anbringes etagevis; er der Indfatninger 0111 Vinduerne, gælder det alle vedkommende Etages Vinduer, undertiden samtlige V induer over Kor- dongesimsen, idet der saa er m indre Variationer i de forskellige Etager. Da man i første Halvdel af 1700-Tallet fra »Fam iliehuset« gik over til Etage­ huset, fastholdt man Stueetagen som den fineste. Med Rokokoen b liver F ør­ stesalen »beletage« baade i Palæet og i Borgerhuset; i Overensstemmelse hermed udformes Stueetagens Facade som en Underetage, ofte med Kvader­ fugning udført i Puds. Ogsaa dette Træk overtager Klassicismen, og det holder sig gennem hele den temmelig lange Stilperiode; i de seneste Aar hænder det dog ikke saa sjældent, at Kvadringen »tværes« ud over hele Fa­ caden fra Sokkel til Taggesims. Den strenge, logiske Arkitektur er blevet til en ren udvendig Dekoration. Det var frem fo r alt Arkitekten C. F. Harsdorff, der — gennem sin Lærer­ gerning paa Akadem iet — kom til at præge det klassicistiske Borgerhus, især i Aarene efter den store Brand i 1795. Opført omkring 1810-20. Gadelius, Sidehuse og Baghus danner et fir- fløjet Anlæg med fire Lejligheder i hver Etage. Der er en Hovedtrappe i Forhus og Baghus og en Køkkentrappe i hvert af Sidehusene. I det voksende Etageantal og især i Grundenes stærkere Bebyggelsesgrad mærker man, at det fo r A lvor begynder at knibe med Pladsen inden fo r V o l­ dene. Det er ikke blot ved Nybygninger, dette Forhold gør sig gældende __ ogsaa Grunde med ældre Bebyggelse udnyttes stærkere. Der bygges baade én og to Etager paa Gadehusene, og Gaardene fyldes op med Side- og Bagbyg­ ninger (Se Borgergade 70-76 B ). Da dette stadig ikke kunde tilfredsstille det stærkt stigende Boligbehov, delte man Lejlighederne, og der indrettedes nye overalt, hvor det var muligt. Selv inde under Tagskraaningerne og oppe paa Hanebaandslofterne boede Folk under de usleste Forhold ; det var saaledes intet Under, at Koleraen, der holdt sit makabre Indtog i Byen 1857, greb saa forfærdende 0111 sig.

FRA BISPETID TIL NUTID

Torvegade 35.

Matr. Nr. 115, Christianshavns K vt.

Klostevstræde 23.

Matr. Nr. 71 & 72, Frimands K vt.

Opført 1837-38. Forhus med to lange Sidelænger, indeholdende to Lejlig ­ heder i hver Etage — i Hovedtrækkene en Fordob ling af den — især i Klassi­ cismen — saa almindelige Sidehusplan. Som tidligere nævnt sker der ingen væsentlige Ændringer i denne ikke særligt lykkelige Hustype fø r efter Aarhundredskiftet, da Boligbyggeriet, der hidtil havde været varetaget næ­ sten udelukkende af Haandværksmestre, fo r A lvor blev taget op af Ark i­ tekterne.

Store Kongensgade 67.

Matr. Nr. 57 & 58, Sankt Annæ Vester K vt.

5 4

UYGNINGSTYPER