S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

Opført omkring 1756 efter Arkitekten Nic. Eigtveds Typetegning. Frede- riksstaden blev skabt paa et Kongebud, og saavel Byplanen som de enkelte Bygningers Udformning blev lagt i Eigtveds Haand. For at frem tvinge en harmonisk Helhed stillede Arkitekten Krav om, at de Borgerhuse, der blev op ført i Kvarteret, skulde have samme Højde, flugtende Gesimser og Vin- duesbaand og en ensartet Inddeling og Udsmykning. Husene maatte ikke gøre sig selvstændigt gældende, idet de nærmest var at opfatte som fint panelerede Vægge i Gaderummet. Den meget yndede Gavlkvist var hermed dødsdømt, og det brogede Murværk, der lige siden Renæssancen havde præget københavnske Huse, maatte vige fo r de graa Murflader. I Facaderne lod man enten Midtparti eller Sidepartier springe ganske lidt frem , medens llade Licener, tilbageliggende Felter og profilerede Vinduesindfatninger g jorde Husvæggen levende, let og elegant uden grove Kontraster. Selv 0111 den af Eigtved skabte københavnske R okoko bliver af ret kort Varighed (de første nyklassicistiske Huse optræder allerede i 1760’erne), faar den afgørende Betydning fo r dansk Arkitektur i de følgende 100 Aar. I Planen b liver det almindeligt, at flere af Lejlighedens Rum lægges ud i en S idefløj, som især paa smalle, dybe Grunde kan faa et Areal, der er større end Gadehusets. (Se Overgaden oven Vandet 20). Det at lade L e j­ ligheden brede sig ud i en Sidebygning er fo r større E jendommes Vedkom ­ mende fo r saa vidt ikke noget nyt. Vi kender det allerede fra Strandgade 30, hvor Køkken og Sommerstue optager Sidelængens Stueetage. Ogsaa Aabenraa 30-32 er et Eksempel paa denne Planudformning. Det er dog først i de Eigtvedske Huse, der virkelig kan tales om en fast Plantype; og denne vinder en overvæ ldende Udbredelse i de følgende 150 Aar. V irkelig fornemt, klassicistisk Borgerhus, op ført 1796 fo r en af Byens Stor­ købmænd. Med den indbyggede Søjlefront har Arkitekten — i højere Grad end det almindeligvis lod sig gøre i det borgerlige Byggeri — søgt at nærme sig de klassiske Forbilleder. I denne Periode bliver Planen med den lange S idefløj næsten eneraa- dende. Det er karakteristisk, at H jørnet mellem Forhus og Sidehus saa at sige altid er skraat eller kvartcirkulært (konvekst) afskaaret. Her ligger Spisestuen (i bekvem Nærhed af Køkkenet i Sidehuset) m ed sit eneste Vindue i den skraa eller kvartcirkulære Hjørnemur. I større Bygninger, hvor S idefløjen er særlig lang, indskydes en m ørk Gang fra Spisestuen til K øk ­ kenet bag de øvrige her beliggende Beboelsesrum. Den lange Gang gaar igen i en Mængde københavnske Huse; endnu saa sent som i Begyndelsen af dette Aarhundrede opførtes ikke faa E jendomme med denne Plan. Klassicistisk H jørnehus med een Lejlighed i hver Etage, op ført 1798-99. Den stilfærdige, harmoniske Udformning er karakteristisk fo r de Borger­ huse, der blev op ført efter den anden store Brand i 1795. De skraa H jørne­ afskæringer var et Led i de Reguleringsbestræbelser, der gennemførtes efter Branden. Hjørnehus med tre smaa Lejligheder i hver Etage, form odentlig bygget efter Englændernes Bombardement i 1807. Det simple, velproportionerede Hus er et godt Eksempel paa Spekulationsbyggeri med Lejligheder fo r Smaakaarsfolk. Klassicistisk Flus, op ført 1802, der viser hvordan »Sidehusplanen« paa smalle Grunde b liver en Karikatur af sig selv.

FRA BISPETID TIL NUTID

Amaliegade 14.

Matr. Nr. 121, Sankt Annæ Øster K vt.

Overgaden oven Vandet 20. Matr. Nr. 192, Christianshavns K v t.

Ved Stranden 14. Matr. Nr. 154, Øster K v t.

Admiralgade 21. Matr. Nr. 164, Øster K vt.

Landemærket 17. Matr. Nr. 174, Rosenborg K vt.

5 2

BYGNINGSTYPER