S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

Hjørnehus, helt af Bindingsværk, op ført 1734. Med sine mange Gavlkviste er det karakteristisk fo r det borgerlige Byggeri efter Branden i 1728. Indtil fo r faa Aar siden var Husets Gadesider pudsede og havde i Modsætning til nu, hvor Bindingsværkskonstruktionen er dominerende, Karakteren af Grundmur. Det er ikke usandsynligt, at Bindingsværket allerede ved Op­ førelsen er blevet dækket ved Overkalkning eller lign., da det grundmurede Hus utvivlsomt var Idealet. Naar man anvendte Bindingsværk, var dét ford i, det var det billigste. Der findes da heller ikke saa faa Ildebrandshuse, der helt er op ført i denne Konstruktion, og det er altid forholdsvis simpelt Byggeri — Udlejningshuse med mange Lejligheder — form odentlig bygget paa Spekulation. Fiolstræde 18 havde to Lejligheder i hver Etage. Ildebrandshuse, op ført omkring 1730 paa en gennemgaaende Grund mel­ lem Magstræde og Nybrogade. Det er to uafhængige Bygninger med selv­ stændige Trapper og en Lejlighed i hver Etage. Gadesiderne er grundmu­ rede med svære, profilerede Gesimser, medens Gaardsiderne er af Bindings­ værk, der har to tætstaaende Stolper i hvert Fag fo r at modsvare de grundmurede Facaders Pille- og Vinduesbredder. Det synes at have været fornemst at bo m od Nybrogade, da dette Hus har de største Dimensioner. Ildebrandshus, op ført 1732. Grundens Bebyggelse med Forbus og Baghus med mellem liggende Trappehus er meget almindelig. Ogsaa den konstruk­ tive Udformning er typisk: Forhuset med grundmuret Facade og Gaard- side, Gavle og Skillerum af Bindingsværk, Trappehuset aabent med brædde- klædt Brystværn, medens Baghuset er helt af Bindingsværk. Ikke sjældent er Forhuset noget ældre end Grundens øvrige Bebyggelse; Trappen har da ligget inde i Huset i Gavlfaget — nærmest Gaarden. Gadesidens Udform ­ ning med Gavlkvisten, der har hele Husets Bredde, er en hyppigt fo re ­ kommende Variation af det smalle Gavlkvisthus, der muliggør Tagetagens Udnyttelse som selvstændig Lejlighed. Der er en Lejlighed i hver Etage, saavel i Forhus som i Baghus. Opført omkring 1760. Grundens Udnyttelse svarer ganske til Graabrødre- torv 3; men de enkelte Bygninger danner her en Helhed med ensartede Tagformer. Opgangsforholdene er samtidig forbedret, derved at Trappehuset er lukket og gjort saa dybt, at der bliver Plads til en bredere Trappe (de ældre var nærmest Stiger). For at Trappehuset ikke skal dække mere end ^1 Bag af Gaai dsiderne, er det skraat afskaaret, saavel m od Forhus som mod Baghus. Disse enkle Huse med den helt glatte Facade — som oftest af store, røde Sten og med svagt skraanende Vinduesstik — og det kraftige Manzard- tag bliver almindelige kort efter Midten af Aarhundredet. Hjørnehus, fra Tiden omkring 1740. Forhus, Sidehus og Baghus er kom ­ poneret sammen til et fint lille Anlæg omkring en Gaard, der aabnede sig ud til St. Regnegade — adskilt fra denne med en Mur. Det er formodentlig Adelens Bypalæer med deres cour d’honneur, der har været Inspirations­ kilden til denne ikke helt almindelige Bebyggelsesform. Trappen laa i Side­ bygningen i Forbindelse med Svalegangen, der forbandt Husets forskellige Dele. Nedrevet 1907.

FRA BISPETID TIL NUTID

Fiolsiræde 18.

Matr. Nr. 195, K lædebo K v t.

Magstræde 3-Nybrogade 16.

Matr. Nr. 16, Snarens K v t.

Graabrødretoru 3.

Matr. Nr. 110, Frimands K vt. Fig. til venstre.

Borgergade 43.

Matr. Nr. 184, Sankt Annæ Vester K v t. Fig. til højre.

St. Regnegade-Didrik Bad- skjærs Gang.

Matr. Nr. 201, K øbm ager K v t. (Berggreens Karrékort 1886).

5 0

BYGNINGSTYPER