S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

Stor Renæssancegaard, op ført omkring 1636 paa en gennemgaaende Grund mellem Strandgade (der dengang laa ud til Stranden) og Baggaden W ilders- gade (tidl. Kongensgade). Hovedbygningen var vinkelformet med et grund­ muret Langhus med en festlig svunget Gavlkvist m od Gaden og en Bindings­ værkslænge med Svalegang langs det nordøstre Naboskel. Sidelængen inde­ holdt bl. a. Køkkenet med den store aabne Skorsten. Adgangen til Rummene paa 1. Sal saavel i Stenhuset som i Bindingsværkshuset foreg ik ad en udven­ dig Trappe, der førte op til Svalegangen. De øvrige Bygninger, der alle var af Bindingsværk, husede Bryggeri, Pakhuslofter, Stalde, Vognporte, Brænd­ selsrum m. ni. (Strandgade 30 omtales som Bryggergaard omkring 1680 og Bryggervirksomheden blev først endelig nedlagt i 1881). Stenhuset med de kurvehanksbuede Vinduesstik, de graa Sandstensbaand og Gesimser i det rødgyldne Murværk og de flotte Sandstensvolutter i Gavl­ kvisten er karakteristisk fo r københavnske Renæssancebygninger. Plovedbygningen beboedes kun af én Husstand; i Kælderen var der dog en lille Lejlighed, der lejedes ud til Smaakaarsfolk — som oftest knyttet til Virksomheden. Renæssancegaard, vistnok op ført 1622 paa en gennemgaaende Grund i Lighed med Nabogaarden. Men medens denne optager ca. Halvdelen af en af de oprindelige Storgrunde, svarer Strandgade 28 nøjagtigt til en Tredie- del, idet liele Storgrunden blev bebygget med tre ganske ens Gavlhuse. To af disse blev i 1769 sammenbygget til et stort Hus, medens det tredie (nuv. Nr. 28) bar bevaret sin oprindelige Form . Naar man betænker, at begge Bygningsformer var velkendte, er det ikke saa mærkeligt, at man bebyggede de bredere Grunde med Langhuse — eller rettere Vinkelhuse — og de smallere med Gavlhuse, da dette hver fo r sig giver den bedste Udnyttelse af det værdifu lde Areal ud m od Stranden. Gavlhuset er arkitektonisk ogsaa den klareste Udformning af et Gavlkvisthus paa en smal Grund — og man har næppe paa det Tidspunkt kunnet tænke sig at op føre et ordentligt Hus uden den svungne Gavl ud m od Gaden. Bindingsværkshusene paa den øvrige Del af Grunden har sikkert indeholdt Pakhuslofter, Stalde og Værk­ steder. Det skal dog bemærkes, at de viste Baghuse ikke er helt saa gamle som Hovedbygningen; de kan im idlertid meget vel have afløst m indre Bindingsværksbygninger med en lignende Beliggenhed. Dobbelthus, der tillige med to andre Dobbelthuse og et Enkelthus udgjorde en samlet, ensartet Bebyggelse, op ført omkring 1650 af Rentemester Heinrich Muller. Til hvert af de syv Huse har hørt et Pakhus med Hejsekvist ud imod Kanalen bag Børsen. Der bar ogsaa været lavere Sidebygninger — vistnok af Bindingsværk — mellem Forhus og Pakhus; men det er ikke klarlagt, hvorvidt disse var oprindelige. Heinrich Muller har form odentlig lejet E jen ­ dommene ud til forskellige Handelsfolk, fo r han er E jer af hele Komplekset endnu i 1664. I de følgende Aar tilskøder han hvert af sine Børn et af Husene; omkring 1678 sælger de im idlertid alle deres Huse til Købmænd, Ilandels- mænd og et enkelt til en Sejlmager. De statelige, grundmurede Forbygninger dannede to og to et arkitektonisk Hele, hvor alene de to Indgangsportaler angav, at det var selvstændige Huse. Som i noget ældre Bygninger har Vinduerne store, kurvehanksbuede Stik; men man har forladt de vandrette Sandstensbaand og Gavlenes svungne Forsiringer. Barokken er begyndt at gøre sig gældende, selv om H oved for­ men stadig er Renæssancens. Bebyggelsen, der indtil Nedrivningen af Københavnerne blev kaldt de seks Søstre (det syvende Hus var tidligere forsvundet), maatte i 1900 vige Pladsen fo r Privatbankens nye Hovedsæde.

Alle Situationsplaner er i 1 : 1000, alle Skraaprojek- FRA BISPETID TIL NUTID

tioner i 1 : 500. Strandgade 30. Matr. Nr. 43, Christianshavns K vt.

Strandgade 28.

Matr. Nr. 44, Christianshavns K v t.

Ngbørs 7-9.

Nu Matr. Nr. 109, Strand K vt. (Matr. Nr. 63-69 paa Berg- greens Karrékort 1887).

4 4

BYGNINGSTYPER