S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

FRA BISPETID TIL NUTID

Modsætningsforholdet til de forrige Generationers Byggemaade kommer drastisk til Orde i følgende Udtalelse: »Hvorledes saa f. Eks. Kjøbenhavn ud, det Kjøbenhavn, som var byg­ get efter 1795 og 1807, og som kun var meget lidt forandret siden da? Fremstiller det sig ikke fo r Tanken som en uendelig trist og graa Ked­ sommelighed, et spidsborgerligt Øde, med ganske enkelte grønne Plet­ ter? En ærlig rød Murflade blev jo knap taalt.« Reaktionen mod tidligere Generationers Regularitet førte i forrige Aar- hundrede til en Byggemaade, hvor Facadefremspring og opadstræbende Bygningsdele skulde skabe en mere afvekslende og malerisk Bebyggelse. En talentfuld Arkitekt fra denne Periode veg ingenlunde tilbage fo r med en helt stilfremmed Bebyggelse at bryde ind i et af tidligere Stilarter præ­ get Bybillede, saaledes som Tilfældet var med det efter Tegning af Herboldt ca. 1860 opførte Universitetsbibliotek, der ses nederst t. v. paa forrige Side. Betydningsfuldt er det at følge Udviklingen i Borgerhusets Forfald fra Familiehuset og Haandværkerens Hus med Bolig og Værksted til den over­ fyldte Lejekaserne, hvor en daarlig og alt fo r tæt sammenpakket Baghus­ husbebyggelse ofte gemmer sig bag nette af Renæssancens, Barokkens og Klassicismens Stilsans prægede Facader. Borgerhusets Forfald er en Følge af den stigende Overbefolkning, som nedenstaaende Tal er Udtryk for. Omkring Aar 1630 var Befolkningen inden fo r den omkring 1624 fu ld ­ førte Befæstning ca. 25 000 paa et Areal af ca. 73 ha, altsaa i Gennemsnit fo r hele Byomraadet 342 Indbyggere pr. ha. Aar 1660 havde Byen ca. 31 000 Indbyggere, i 1680 ca. 60 000. Indlemmelse af Ny-Københavns Omraade i Staden havde da forøget den­ nes Areal til ca. 240 ha; men store Dele af den nye By blev af forskellige Aarsager først senere inddraget til Bebyggelse, saaledes at den Fordobling af Befolkningen, der fandt Sted i 20-Aarsperioden til 1680, har bevirket et øget Befolkningspres. Ved Opbygningen efter Brandene 1728 og 1795 var Byens samlede Be­ folkning naaet op paa henholdsvis ca. 76 000 og ca. 100 000 Indbyggere, hvilket

Architekten 1900-01.

Jfr. Professor, Arkitekt Mel- dahls Udtalelse S. 279.

Befolkningstallene hidrører fra »Bidrag til Københavns Be­ folkningsstatistik« af Marcus Rubin (A ftryk af Hist. Tids­ skrift, 5. R . 121, K øbenhavn 1882). Beregningen bygger paa Forholdstallet mellem Fødsler og Folketal og er paa Grund af K ildematerialet præget af en vis Usikkerhed. Billederne paa Side 40: Foroven til venstre: Amagertorv 6, opført 1616 i hol­ landsk Renæssance. Foto i Bym usæet. Foroven til højre: Store Kongensgade 84-78. Bygget i 170O-Tallet. Forneden til venstre: Universitetsbiblioteket i F iol­ stræde. Opført ca. 1860. Forneden til højre: »Ny Rosenborg«, Vestervoldgade, opført 1893 94. Navnet antyder, hvorfra Bygmesteren har hentet sine Benæssancemoliver.

Malerisk Slum. Hjørnet af Sankt Annæ Gade og Dron-

ningensgade. Nedrevet 1935. Tiirck Eneret.

41

BEBYGGELSEN