S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

FRA BISPETID TIL NUTID

Voldgadernes Regulering. 1 : 5 000. Approberet Projekt 1687.

Tværgaden længst til venstre er N ørre­ gade, uderst lil højre Vestergade. M an genfinder let del karakteristiske K næ k ved nuværende Jarm ers Plads. Plan i Rigsarkivel.

Som i saa mange andre T ilfæ lde varede det im idlertid længe, inden dette Spørgsmaal blev løst, og først i 1686 blev der atter Røre om det. Det var den et Par Aar fø r nedsatte Kommission, der tog Sagen op i Henhold til Forordn ingen af 1683: »Da med de fornemste af Stadens Gader er kommet saa vidt, at man bør, ligesom mellem Rosenborg Have og Nørreport sket er, være betænkt paa at begynde med Fartens og Vandfaldets Indrettelse udi den Distrikt langs Volden, indværts fra Krudttaarnet (den gamle Nørreport) fo r Enden af Nørregade og til Vesterport, hvor os fornem lig tvende Ting møder, som derhos vil udi Agt tages, nemlig en Del af Bygninger og Haverum paa den ene Side, af Voldenes Irregularitet, megen henkastet Fy ld og Urenlighed paa den anden Side, fo r des Aarsag man sammesteds intet kan foretage, førend man den rette Bredde til Gadens Fu ldkom ­ menhed kan faa at vide, eftersom paa begge Sider en Del vil nedbrydes og bortrømmes, saafremt der en ret Gade og alm indelig Kørsel og Gang skal være.« Gotfred H offmann fik derefter Ordre til at afsætte Gaden efter den Teg­ ning, han selv havde indleveret, og Magistraten maatte igen udmelde uvil­ dige Mænd til at taksere den Skade, som v ilde blive tilføjet Lodsejerne langs Volden. Men heller ikke i denne Omgang blev det til noget, og i 1693 udgik der en lignende Ordre, der støttede sig til en ny Plantegning fra 1687, som dog i Enkeltheder stemte overens med den ældre. Uagtet det blev paa­ budt, at Gaden efter denne »Anno 1687 allernaadigst approberede A frids­ ning med forderligste skal anlægges og indrettes«, blev der i 1699 udstedt endnu en Befaling af saa godt som det samme Indhold, og i Juni Maaned samme Aar fik de beskikkede Kommissarier Besked om at paaligne Byens Borgere Udgifterne til Reguleringen. Alligevel skulde Christian V ikke opleve at se Sagen ført igennem, og først en Indstilling fra Politimesteren til hans E fterfølger gav Stødet til, at A rb e j­ det blev g jort færdigt. Voldgaden fra Nørregade til Vesterport havde siden Belejringen overhovedet ikke kunnet befares med Vogne, og selv om en Del Beboere havde rettet sig efter de udstedte Paabud og efter Hoffmanns »A fstik«, var det ikke alle, »men en Borger ved Navn Peder Thuesen boende paa H jørnet af Nørregade, hvor Farten i denne Gade først indgaar, saavel som Hr. Etatsraad Schøller med flere, holdt tilbage med deres Huse og Haver at indrykke . . . . « , hvortil endvidere kom, at Kommandanten vilde have Voldgaden udlagt bredere, end det havde været Hoffmanns Plan. Politi­ mesterens Indstilling gjorde, at Sagen blev taget op og gennemført. De beskikkede Herrer fik Paalæg om snarest at føre deres Kommission til Ende, mens samtlige Indbyggere i Byen, som havde Heste og Vogn skulde møde med deres egne Folk og køre al den Urenlighed, som fandtes langs Volden, bort.

O. Nielsen V , S. 56 ff.

K. D. V II, S. 414, 549 f, 565 f.

O. Nielsen V I, S. 256 f, jfr. K . D. V II, S. 567 f.

3 6

GADENETTET