S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

FRA BISPETID TIL NUTID

Amagertorv. Til højre ses den efter Branden i 1795 nedrevne Karré (nu Højbro P la d s). M an kan se frem springende Baldakiner over Datidens Butikker, en udvendig Trappe m. m. Efter Vilruvius.

ladelse«, saa Gaderne blev saa snævre, at Køretøjer daarligt kunde passere. Der var dog endnu ikke Tale om helt at forbyde den Slags Bebyggelse. Magistraten skulde blot sørge for, at hvad der stod i Vejen fo r Trafikken blev nedbrudt, og at der ellers af det, der blev staaende, ydedes Byen »Skel og Fyldest«, altsaa en passende Afgift. Den sidste Bestemmelse g jorde Be­ byggelsen lovlig og skulde naturligvis ikke animere Øvrigheden til at gaa alt fo r strengt til Værks. Paabudet blev gentaget i 1581 og ved en Magi­ stratsbeslutning af 1609, i hvilken det blev fastsat, at Skure og Bislag i A lm indelighed ikke maatte rage ud over Rendestenen, og at denne i de T ilfæ lde, hvor den var lagt længere ud i Gaden af Hensyn til saadanne Udbygninger, skulde flyttes tilbage igen. Efter Forordn ingen af 1581 skulde der afholdes aarlige Syn, saa man har flere gode Oversigter over denne Bebyggelse, der fandtes udbredt over hele Byen — i 1620 i et Antal af mere end 300 — men navnlig i Strand Kvarter. Den voksende Trafik i de efterhaanden alt fo r snævre Gader bevirkede imidlertid, at det mislige i Forholdet fo r A lvor gik op fo r de sagkyndige. Trods sin nye Enevoldsmagt lykkedes det ikke Frederik III at afskaffe Ud­ bygninger og Karnapper paa Østergade, og endnu 1681 kunde den nedsatte

O. Nielsen V , S. 81 ff.

En Kræmmerbod i Slutningen af det 18. Aarhundrede. Sammenlign ovenstaaende Billede. Efter Carl Christensen og A x el H enri- ques »Strøget«, Bekonstruktion.

3 4

GADENETTET