S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

FRA BISPETID TIL NUTID

der fandt Sted, især i Kvarteret ved Nikolaj Kirke og ved Nytorv. Der forsvandt dog nogle Gader, nemlig Lille Færgestræde og Fuirens Gang, samt den flere Gange dødsdømte, blinde Gyde Endeløs. Efter Bombardementet 1807 blev Frue Kirkeplads frilagt med den lille firkantede Udvidelse mod Vest, det nuværende Bispetorv. Et Led i Reguleringen efter Ødelæggelsen var ogsaa Anlæggelsen af Hauserplads med tilhørende Forbindelsesgader. 1815 stod det nye Raad- og Domhus færdigt, op ført paa det i 1795 ned­ brændte V a j861111118’ Grund, og C. F. Hansen havde i den nye Slutterigade, der afløste den skraa Sluttergade, skabt et af Byens mest markante Gade­ billeder. Derefter skete der i en lang Aarrække ingen mere gennnemgribende Ændringer af Gammelkøbenhavns Gadeplan, ingen nye Gader blev ført igennem fø r i den nyere Tid. Samtidig med, at man gennem Aarhundrederne liavde arbejdet paa at gøre den indre Bys Gadenet mere hensigtsmæssigt ved Gennemførelse af nye Gader og Frilæggelse af aabne Pladser, liavde man paa anden Maade bestræbt sig fo r at skabe bedre Færdselsforhold i Byen, dels ved Regulering af de allerede eksisterende Gader, dels ved Nedlæggelse af de Gader, som ikke tjente den egentlige Trafik, og som det iøvrigt i mange Tilfælde vilde være umuligt at regulere. Idet der her ses bort fra de ligeledes fortsatte Bestræbelser fo r at skaffe mere bekvemme Tra fik forhold ved bedre Brolægning og Vandafledning, drejede Gadereguleringerne sig i Almindelighed 0111 to Ting: For det første at udvide og rette Gaderne ved at rykke Byggelinien længere ind, fo r det andet at frigøre Fortovene fo r den især i ældre T id mere eller mindre faste Bebyggelse af disse. Og Kampen mod denne Bebyggelse var begyndt først. Oprindelig maa man have fundet det ret naturligt at inddrage offentlige Gadearealer under privat Bebyggelse. Byens ældste Forretningskvarter var jo opstaaet paa offentlig Torvegrund, og endnu i det 16de Aarlumdrede kunde Bystyret gøre en Forretning af at afhænde Gadejord. Et Eksempel er Magistratens Salg af et offentligt Stræde ved Lundebispens Gaard paa Østergade, en Handel som dog efter en Retssag maatte gaa om igen. Et andet Eksempel var Opførelsen af »Stenboderne« omkring 1530 paa Gaden ved Helliggejst Kirke. Men adskilligt større Gene frembød den overliaand- tagende private Udnyttelse af saa godt som samtlige Gaders »Fortove«. At disse oprindelig var Fælleseje, offentlig Besiddelse, fremgaar tydeligt af Definitionen i Jyske Lov, som siden blev optaget i Danske Lov 5-10-50: »Ingen maa paa Fortov bygge, ford i Fortov er alle Mands«. Begrebet Fortov var derimod i ældre Tid mere omfattende end senere, idet det i Virkeligheden dækkede alle Adgangsveje, saavel til de enkelte Ejendomme som f. Eks. Kvægets Drivvej til Fælleden — Lovgivningen havde i Hovedsagen mere landlige Forhold for Øje — og egentlig vel al Gadejord. Efterhaanden kom Betegnelsen i Byerne til kun at gælde den relativt smalle Strimmel Jord mellem Husenes Facadelinie og Rendestenen, inden Tagdryppet, som man sagde, idet dette med Datidens fremspringende A fløbsrør fra Tagrenderne maatte være et temmelig vidt Begreb, og der opstod den Anskuelse, at dette Areal var undergivet Husejernes private Raadigliedsret. Saa meget mere som ogsaa Fodgængertrafikken i Datiden foregik ad Gadens Midte og ikke langs Husfacaderne. Det var fristende at tage dette Areal i Anvendelse, og det blev gjort i stor Udstrækning, saa en broget Bebyggelse bredte sig langs Gaden, Kælderhalse, Skure, Bislag, Drikkeboder (altsaa en Slags Fortovs­ restauranter) og Krambænke (Butiksudstillinger), ja i adskillige Tilfælde nøjedes man ikke med den af Rendestenen afstukne Grænse. Under Frederik II toges første Skridt til en Regulering, og det blev foreholdt Magistraten, hvorledes »mange af eders Medborgere lader bygge og opsætte Hytter og smaa Boder ud med deres Huse paa Byens Grund uden al Forlov og T il­

Kampen mod Forlovsbebyggelser. Om Begrebet F ortov se ogsaa S. 263 ff.

O. Nielsen I, S. 144 f.

Udragende Allobsrør. Efter Udsnit af Slik i Vitruvius (A m a ­ gertorv). »U dstaaende R ender, som i R egn ­ vejr overøsede gaaende paa Gader, sk jønt forbudne ved P lakat af 10. Januar 1685, findes endnu paa enkelte Steder« (H . Collisen: P h ysisk t-m edi- zinske B etragtninger, K b h . 1907. S. 60).

GADENETTET

3 3