S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

FRA BISPETID TIL NUTID

Naar Gammelkøbenhavns Gadenet i Løbet af det følgende halve Aar- hundrede blev ændret paa ret gennemgribende Maade, skyldtes det Ilde- brandene, frem for alt den første store i 1728. Her skal kun Hovedresultaterne nævnes, at Nygade blev anlagt efter en Brand 1685, og at Frederiksberggade gennemførtes efter Branden i 1728. Samtidig blev Kultorvet udlagt og enkelte Gader forlænget, nemlig den paa Helliggejsthusets Grund anlagte Kokkegade, der blev ført ud til Vimmelskaftet gennem det gamle Madtorvet, Knabrostræde, der blev forlænget til Vimmelskaftet og Kattesundet til Vestergade. Et enkelt nyt Gadeanlæg i 1780erne skyldtes privat Foretagsomhed. Mellem Købmagergade og Pilestræde laa paa den T id det saakaldte Reventlowske Hotel, en meget betydelig E jendom , sammenlagt af fire ældre Gaarde, med anselige Bygninger og en stor Havegrund. Det var dog længe siden, Palæet havde været til Pryd fo r Byen. Tværtimod havde det i en Aarrække været Staden til Skade, Vanzir og Tab. »T il Skade, fo rd i faa eller ingen Beboere og intet Næringsbrug fandtes paa saa stor en Plads. T il Vanzir, ford i Bygningerne vare indhegnede med Mure til Købmagergade og P ile­ stræde, og det saa langt frem i den sidstnævnte Gade, at ingen Fodgænger her kunde passere forb i en Vogn. Og endelig til Tab, fo rd i E jerne af Hotellet bavde Indkvarteringsfrihed«. 1783 købte Tømrermester Boye Junge hele Komplekset fo r 24.000 Rdl. og anlagde og bebyggede i de følgende Aar den nye Kronprinsensgade. Bygherren gennem førte iøvrigt kun sit F ore­ havende med stort Besvær. Da Storbranden af 1795 og Bombardementet 1807 havde hærget Køben­ havn, var saa godt som hele den indre By til forskellige T ider blevet ødelagt i Bund og Grund af Ilden. Men selvom heller ikke disse nye Ulykker h id ­ førte radikale Forbedringer i Gadeplanen, satte de dog deres Spor. Efter Branden 1795 blev hverken det gamle Raadlius eller Karreen mellem Højbrostræde og Store Færgestræde genopført, og her fremkom saaledes to aabne Pladser, som stadig præger den indre By. Ogsaa Nikolaj Plads stammer fra den Lejlighed. Mindre iøjnefa ldende var de Reguleringer,

Følger af Storbrandene. Se ogsaa S. 171 ff.

Bruun III, S. 433, 753.

Slutter igade. C. F . H ansen skabte mellem del nye Dom hus og den tilhørende Arreslbyg- ning et karakteristisk Gadebillede. Efter R ørbye.

3 2

GADENETTET