S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

»de Stræder, som drages igennem Graabrødre Abildgaard og Helliggejstlms«, skulde tilfalde Helligaandsliuset, hvilket Kloster det netop samme Aar var besluttet at omdanne til en alm indelig Forsørgelsesanstalt. Gadeprojektet blev opretholdt, da det siden blev bestemt, at Magistraten skulde overtage selve Klostergrunden med paastaaende Klosterbygninger; efter Planen skulde der »gøres et almindeligt Stræde ind ad Hospitalets Ageport og saa igennem Graabrødrekloster«. Der blev dog foreløb ig ikke nogen offentlig Gade her. Store og Lille Helliggejststræde eksisterede allerede som saadanne paa Hospitalets Grund. Nu blev Graabrødreklosterets Areal fuldstændig udstykket og Løvstræde ført igennem til det lille Torv fø r Klosterets Gaardsplads, som atter ved det korte Graabrødrestræde stod i F o r­ bindelse med Klosterstræde. Medens Sankt Gertruds Kirke med tilhørende Kirkegaard efter Konfiskationen 1536 blev afhændet til private, toges Byens fjerde Kloster, Sankt Clara, i Brug til efterhaanden vekslende Formaal, ind ­ til det i Christian IV.s T id blev udparcelleret og gav Plads fo r Gaden Gammelmønt med tilhørende Bebyggelse, til Dels »B oder« op ført fo r kgl. Reg­ ning. Andetsteds omtales Udlægget af Nytorv, Anlægget af Silkegade og Ud­ videlsen af Løvstræde, samt endelig ogsaa Boldbusgades Anlæg inden 1625. Under Frederik III blev Bebyggelsen af Graabrødreklosters gamle Grund yderligere reduceret, da man 1663 lod Ulfeldts store Gaard nedrive og fri- lag'de Pladsen (Ulfeldts Plads) som Torv med den kendte Skamstøtte. De i særlige Afsnit omtalte, af Renæssancens og Barokkens Byplanlægning prægede Byom raader skiller sig med deres retvinklede Gadesystem skarpt ud fra den m iddelalderlige Bykerne. Ogsaa Gadenavnene, der i M iddelal­ deren var opstaaet spontant ud fra Gadens Beliggenhed eller Brug, prægedes af Renæssancens større Systematik. I Skipperboderne ses et samlet System af Gadenavne benævnt efter Havets Dyreverden: Støregade, Laxegade, Hum­ mergade m. v. Det ældste Nyboder er karakteriseret ved Kamelgade, Katte­ gade, Haregade o. s. v., den næste Byggeparcel Vest fo r den store Stenbro af Blomsternavne: Timiangade, Rosengade o. s. v. Gaderne i selve Ny-Køben­ havn navngives efter Konge og Dronning, Adel og Borger o. s. v. Formaalet med dette Navnesystem er formentlig det samme, der ligger til Grund fo r dets Anvendelse i Nutiden, hvor en bestemt Navnetype tjener til Orientering med Hensyn til en Gades Beliggenhed inden fo r et vist Byomraade. Det var dog i Frederik III.s T id navnlig Anlægget af Ny-København, der m edførte Ændringer i den gamle By, fo r saa vidt som Regnegade, Grønne­ gade, Møntergade og Landemærket blev forlænget ud til den nyanlagte Gotliersgade, og der saavel mellem denne og Kongens Nytorv som paa T re ­ kanten mellem Rosenborg og det nye Stykke N ørrevold opstod helt nye Gader, ved Kongens Nytorv: Ny Adelgade og senere, efter at den nye Vagtbygning var op ført ved den lille vinkelform ede Gade: Bag Hovedvagten. Syd fo r Rosenborg blev Gadeføringen, efter at man havde opgivet det første Projekt, Planen af 1649, omtrent som nu med den forlængede Aabenraa og de nyan­ lagte Gader, Rosenborggade, Tornebuskegade og Frederiksborggade fra den nye Nørreport til daværende Mikkel Vibes Gade, der løb paa Vestsiden af nu­ værende Kultorvet. Senere ændredes det sidstnævnte Forhold. I Marts 1672 fik Niels Rosenkrantz, der i de forudgaaende Aar havde ledet Arbejderne ved Københavns Befæstning, overbragt »en Afstikning . . . , hvorefter den Gade fra ny Nørreport (kaldet Frederiksborggade) skal gaa hen til Købmager­ gade«, med Ordre til straks at afsætte Gadens projekterede Forløb. Men af en eller anden Aarsag, maaske ogsaa paa Grund af Krigen, blev Afpælingen ikke gennemført fø r i 1680 ved Steenwinkel. Den nye Gade skar tværs igennem den gamle Bebyggelse, og en Snes E jendomme i Mikkel Vibes Gade blev mere eller mindre berørt af Gennembrydningen. 13 Gaarde og Huse »gik slet bort«, foruden nogle Baghuse og Baghaver, samt enkelte Hushjørner.

FllA BISPETID TIL NUTID

O. Nielsen I, S. 168.

Om Silkegade se S. 63.

O. Nielsen IV , S. 82, 414.

O. Nielsen IV, S. 93.

Gadenavne systematiseres.

Følger af Ny-Københavns Anlæg.

O. Nielsen V , S. 54, 81, jfr. K . D. V II, S. 587, 747 f.

3 0

(»ADENETTET