S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

FRÅ BISPETID TIL NUTID

I det 16de Aarlumdrede, ved Middelalderens Udløb, havde Københavns Gadenet i det store og liele faaet den Udformning, som en Plan over Byen fra omkring Aar 1590 viser, og som trods alle senere Ændringer danner Grundlaget fo r den indre Bys Gadeplan. Medens man ikke kan gøre Rede for, i hvilken Tidsfølge eller livornaar de middelalderlige Gader er opstaaet, er det muligt at iagttage visse Etaper i Udviklingen. Antagelig da Rosengaarden — den store kommunale E jen ­ dom, der strakte sig fra Nørrevold til Møntergade og mod Vest formodentlig til Købmagergade og til Gaden, som endnu bærer dens Navn — blev udpar­ celleret og solgt til Privateje i Slutningen af det 15de Aarlumdrede, opstod en Række nye Gader, af hvilke flere stadig er bevaret, som Landemærket, Aabenraa, Vognmagergade, Sankt Gertrudsstræde og øvre Del af Pile­ stræde, tidligere kaldt Springgade, andre derimod forsvundet i nyere Tid eller allerede inden Middelalderens Udgang. Ogsaa Vingaarden, den tidligere Østergaard, blev udstykket omkring Aar 1500. Paa dens vestlige Del opstod den nordlige Del af Ulkegade (senere Holmensgade, nu Bremerholm ), og mod Nord byggedes i Frederik I.s Tid en Række Tjenesteboliger fo r kgl. Funktionærer, Kongens lange Boder, som gav Navn til (Lille) Kongensgade. I det hele taget var det især i de Bydele, som stødte ud til Havnen, der i det 16de Aarlumdrede blev anlagt nye Gader, saaledes Magstræde og Snaregade, begge paa opfyldte Grunde, som Bystyret afhændede i Aarene omkring 1520. Og efter Opfyldningen af Dybet under Belejringen 1536 opstod Dybensgade, samt vistnok ogsaa Admiralgade og Fortsættelsen af Ulkegade; den sidste blev ligesom Lille Kongensgade bebygget med kgl. Funktionærboliger. Endelig maa i denne Forbindelse nævnes, at Christoffer Valkendorf skabte en Færdselslinie langs den gamle Havn. Det ældste kendte Eksempel paa, at Myndighederne foranstaltede nye Gadeanlæg, er Reguleringen af det tidligere Graabrødreklosters Grund. Allerede fø r Reformationen, i 1530, havde Klosterstyrelsen set sig nødsaget til at overdrage Graabrødrekloster til Bystyret, og en noget senere kgl. For­ ordning bestemte, at selve Bygningerne tillige med Kirkegaarden skulde tilfalde Universitetet, mens derimod Lejeindtægterne af nyopførte Huse i

Se Fig. S. 77.

Gadeanlæg i den senere Middelalder.

O. Nielsen I, S. 321 f.

O. Nielsen I, S. 263 ff, jfr. Ramsing III, S. 60 f.

O. Nielsen I, S. 303, 311.

Se nærmere S. 65.

Klostre i den gamle By. 1: 5000.

Indtegnet paa moderne K ort efter A rk i­ tekt Charles Christensens Udgravnin­ ger. H ist. M edd. 3, I, S. 75-79 jfr. H ist. M ed d . I I I S. 430 og 469. K rydsskra­ vering viser eksisterende Bygninger. Billede af Helligaandshuset (Fløjen parallelt med »B yens Gang« ses paa S. 39.

GADENETTET

2 9