S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

København ca. 1850. 1 : 20 000. Rekonstruktionen bygger paa Generalstabskortet »Kjøbenhavns Omegn i V I Blade « (ca. 1857) og paa el — iøvrigl lemmelig daarligl — K ort fra 1825 af C. V. Hertel (i Geodætisk Institut). Planen viser Voldenes København paa det sidste Stadium. Fæstningen er i det store og hele uforandret med Undtagelse af Chrislianshavns ydre Voldlinie. Inden for denne er Opfyldningerne fortsat, og Orlogsværftets Omraade har omtrent samme Udstrækning som nu. Ogsaa Gadenettet er i alt væsentligt det samme som før med de Æ ndringer, som fulgte efter Branden 1795 og Bombardementet 1807. B yen har faaetflere Pladser, nemlig Højbro Plads, Hauser Plads og N ikolaj Plads, medens Gammeltorv og N ytorv er blevet forenet til een Plads. I N y-K øbenhavn er Kronprinsessegade anlagt langs K ongens Have, og Nyboder er blevet udvidet. Tømmerpladserne langs Toldbodgade er opgivet, og i Stedet er der mod Nord bygget flere store Pakhuse. Paa den anden Side Søerne ses stadig H usene langs Blegdam svejen; men saavel paa Øster-, N ørre- og Vester-som paaAmagerbro er deropstaaet nogen Bebyggelse. Paa en Runddel uden for Vesterport er Frihedsstøtten rejst. Sammenligner man Planen med Kortet fra 1530, genfinder man let væsentlige Træk fra det senmiddelalderlige Gadenet. D e fire K ort tilsammen rekapitulerer Københavns Udvikling gennem Tiderne. Absalons B y fandt gennem flere Aarhundreder tilstrækkeligt Vokserum inden for den gamle Vold, i del 16. Aarhundrede afløst af B ym uren. Og de Udvidelser, Christian I V gav B yen, blev for de følgende to Aarhundreder Ramm erne for dens Vækst, i hvert Fald paa Sjællandssiden. Det paa Amagersiden indvundne, efterhaanden opfyldte Terræn blev for den altovervejende Parts Vedkommende beslag­ lagt af de maritime Etablissementer.

27

BYKORT