S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

København ca. 1750. 1 : 20 000. Planen er en Gengivelse af Carl B ruuns Rekonstruktion i Stadsarkivet. B yen er fuldt udbygget inden for de af Christian I V lagte Ramm er.

B yens Volde er yderligere moderniseret, bl. a. med Udenværker paa den anden Side Gravene, og slutter sig til Ruses K astel, der i sig har optaget den gamle Sankt A n næ Skanse. Adgangen til Portene, af hvilke de tre paa Sjællandssiden er flyttet og lagt midt paa K urlinen, sker gennem Raveliner. Foruden K nippelsbro forbinder nu Langebro B yen med Christianshavn.

Chrislianshavns Vold er forlænget og N yh olm anlagt tillige med andre Dele af det nye Orlogsværft. M ellem Slotsholmen og den mod Sydøst forlængede Veslervold ses Frederiksholm -Kvarterel.

Gadenettet i den gamle B ydel har i det store og hele samm e Struktur som tidligere, dog med de Æ nd ringer, som var en Følge af Reguleringen efter Branden 1728. Portenes Flytning har ogsaa givet Anledning til nye Trafiklinier (Frederiksborggade, N yga d e-F red eriksbergga d e, St. Kongensgades Forlængelse). K øb ­ magergade har nu gennem den nye Frederiksborggade direkte Forbindelse med Nørreport. I den gamle B ydel er der opstaael tre nye Torve, nemlig Kultorvet, Vandkunsten og Halmtorvet, og Graabrødrelorv er blevet betydeligt forøget. Bebyggelsen af N y-K øbenh avn er langt fremskredet, og hertil slutter sig den i 1749 anlagte Frederiksstad med den polygonale Cenlralplads. K ongens N ytorv er anlagt, og Terrænet mellem den ca. 1680 udgravede N yhavn og Bremerholm er opfyldt og lagt ind under Orlogsværftel. Søerne har ved Reguleringen 1 7 2 5 -2 7 faaet deres regelmæssige Facon; hinsides dem ses Blegmændenes H use, saa godt som den eneste Bebyggelse, der fik Lov at beslaa uden for Voldene , men inden for Dem arkationslinierne.

2 6

BYKORT