S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

København ca. 1535. 1 : 20 000. Planen er som de følgende en Rekonstruktion, som støtter sig til Ram sings Opgivelser om de oprindelige Terrænforhold og til den ældste Grundplan over B yen fra ca. 1590. Gadenetlet er optegnet paa Grundlag af denne og Reguleringsplanen 1728.Oplysningerne om Vejnettet uden for B yen er for spinkle til at tillade en Rekonstruktion. Planen afviger en D el fra Rekonstruktionen i Carl B ru u n : København, B ind I, Side 422, idet det nyere M ateriale vedrørende B yens Topografi har givet et noget ændret Billede, bl. a. af K ystlinier, Søomraadet m. v. For at lette Forstaaelsen er paa denne og de følgende Planer Nutidens K ystlin ie, Søernes Omrids m. v. indtegnet punkteret. Paa Planen ses B yen omgivet af M urene, der har samm e Forløb som Absalons Vold, og uden for dem den noget uregelmæssige Grav. M u rene erforsynet med Taarne, og ud for B yen s tre Porte er der Bolværker eller Runddele, hvorfra Broer fører over Graven. Portene er placeret i de tre Verdenshjørner ud for Hovedgaderne, og det ses lydeligt, at Nørregade har Fortrinsret for den iøvrigt ogsaa anselige Købmagergade, som gennem Færgesirædel fører ned til H avnen. Ram sing hævder, at der har været en fjerde Port ud for Sankt Gertruds Stræde, altsaa i Forbindelse med Købm agergade. M en der er hverken fundet arkæologisk eller arkivalsk Bekræftelse herpaa. Planen giver paa sin V is et forkert Billede, idet B yens K irker ikke laa paa aabne Pladser, men var omgivet afKirkegaarde.SanktClemens K irkeforsvandt ca. 1500. A f Torve fandtes dengang kun Gammeltorv, Am agertorv og det lille Fisketorv ved Graabrødreklosler. Gadenettet har allerede paa dette Tidspunkt i det væsentlige faaet en Udform ning, som det til Dels har beholdt til vore Dage. D og bemærkes de siden forsvundne Smaagyder i den gamle B ykerne Vest for Gamm ellorv; Terrænet Øst for Købm agergade henligger endnu som større Ejendomm e.

2 4

BYKORT