S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

FRA BISPETID TIU NUTID

sandsynliggøres, at han har Æ ren fo r den. Derimod er dens Forløb i det store og hele blevet kendt efter de senere Aars Udgravninger. Som Befæstning har denne »Absalons V old « kun frembudt et meget nød ­ tørftigt Værn med sin ringe Fløj de og en meget prim itiv Forskansning af Planker og Palisader. »Byssens Planker« var da ogsaa langt ned i Tiden dens Betegnelse. Overraskende stor var til Gengæld dette første Voldanlægs Udstrækning, og selv om det maa form odes derved at give en Antydning af den ældste Bebyggelse, har det indkredset et Omraade, der først i det 16-17. Aarhundrede blev effektivt bebygget. Enten man saa har Lov til at tolke den rummelige Afgrænsning af Bispetidens By som Forudseenhed hos Anlæggerne eller ikke, blev den af største byplanmæssige Betydning, idet den helt til Christian IV.s T id dannede Grænsen fo r det bymæssigt be­ byggede Omraade. Denne betydelige Udstrækning af Byvolden, der i en stor Bue omkransede det senere Byomraade, maa liave krævet en Bemanding, som man skulde synes, den lille By vanskeligt kunde præstere; men den gav til Gengæld god Plads fo r Byens Vækst med Bevaring af grønne Arealer til Haver og forskelligt Husdyrhold. De andetsteds beskrevne, om fattende Anlæg til Byens Vandforsyn ing frem ­ træder ligeledes som Udtryk fo r Planmæssighed og teknisk Formaaen. Op­ førelsen af Byens Hovedkirke, Vor Frue Kirke, paa en fri Plads ved den gamle Hovedvej, Nørregade, og tæt ved Byens Torv er ligeledes Udtryk fo r bevidst Planlægning i Overensstemmelse med Tidens Byplanskik. Den By, som Erik af Pommern fo r ca. 500 Aar siden kom i Besiddelse af, var under Bispetiden vokset til en smuk og anselig By, saaledes som vi ved M iddelalderens Slutning kender den fra samtidige Stik med dens Borger­ huse tæt skaret om Kirkers og Klostres Monumentalbygninger og med Slot­ tets taarnkransede Bygningsmasse skudt frem som et Forb jerg i det af Sejlere fyldte Farvand. Naar det sekundære Gadenet set med vor Tids Øjne f remby der et Billede paa tilsyneladende Planløshed, maa man se Sagen paa Baggrund af disse smaa V e je og Bagstiers Funktion i Bispetidens meget aabne Byplan. Den tiltagende Bebyggelse med Boder paa og ved det store Torv og mellem Hovedgaden og Stranden var praktiske Udslag af Byens Funktion som Markedsplads, og først Handelsbodernes senere Overgang til Bebyggelse til andre Formaal har bevirket den Forringelse af den oprindelige Byplan, hvorunder man endnu i vor T id lider. Der vil i det følgende og i forskellige sideløbende Afsnit blive gjort Bede fo r det gennem de følgende Aarhundreder gennem førte A rbejde fo r at tilpasse det m iddelalderlige Gadenet til de stigende Krav, opstaaet ved Byens stadige Vækst og Gadernes gennem Tiderne stærkt ændrede Benyttelse. Langt ned i Tiden laa der større, udelte Arealer i Byen, »grønne Om- raader« fo r saa vidt som de ikke var tæt bebygget, men fo r en stor Del udlagt til Haver og Abildgaarde, ligesom ogsaa Kirkegaardene b ø r nævnes i denne Forbindelse. Nord fo r Vimmelskaftet laa de to Klostres, Hellig- aands og Graabrødres, anselige Grunde; men navnlig mellem Pilestræde og Østervold var Bebyggelsen længe lidet intensiv. Fra Nørrevold og sydpaa strakte sig den store Rosengaard, først udstykket ca. 1500; Syd herfor laa Hushaven, som hørte til Slottet, indtil den 1505 blev udlagt til Sankt Clara Kloster. Derefter fulgte oprindelig Pilegaarden og endelig Syd fo r Øster­ gade ud til Dybet, der løb mellem Byen og Bremerholm , den gamle Øster- gaard, senere kaldt Vingaarden og da stadig til Dels benyttet som Have. Dette i Forbindelse med, at ogsaa Byens tættere bebyggede Arealer i stor Udstrækning var præget af større og m indre Lodsejeres aabne Bag- gaarde, Kaalhaver og Abildgaarde, hvortil endda kom de »øde « ubebyggede

».Absalons Vold«.

Jfr. S. 197 ff.

En rummelig Afgrænsning af Datidens Byer har ikke været ualm indelig. Den Aar 1180 genneinførteUdvidelse af Kolns Byom raade gav Plads for Byens Vækst i de følgende 700 Aar.

Pladsen omkring K irken blev ikke friholdt som T orv, men indtaget til Kirkegaard.

Se bl. a. Fig. S. 244 og S. 261.

Den aabne Bebyggelse.

2 2

BISPETIDENS BY