S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

Grav og Øster Grav. A lvejen fra Vest har paa sin Vej til Færgestedet mødt denne gamle af Grave omgivne By som en Hindring, der liar givet Vejen en Krumning bort fra den naturlige Vejlin ie langs Kysten og Havnen. De hesteskoformede Grave er, efter at Vandtilledningen til Byen, som omtales Side 239 f. f., var blevet ordnet ved et System af kunstige Møllegrave, lige­ ledes benyttet til Mølledrift, idet Overløbet fra Stemmeværket ved Vester Mølle ved en særlig Bende var ledet ind i de to Grave. De to Møller, der ifølge Ramsing bar ligget henholdsvis ved nuværende Vestergade 1 og 3 og Fre- deriksberggade 28, maa have bestaaet af prim itive Understrømhjul, da Van­ det ikke — som ved Vestermølle — har kunnet opstemmes ved selve Mølle­ værket; alt i alt tyder Forholdene paa, at dette Vandtilledningssystem maa liave været af yngre Dato end selve det hesteskoformede Gravsystem, og Sandsynligheden taler for, at man har benyttet allerede eksisterende Grave som Møllegrave, ligesom man som Møllegrav har benyttet en ældre Lergrav. I hvert Fald tyder Gravenes Forløb i Forhold til det inden for liggende Gade­ system, hvis ringe Bredde og F orløb hen fører dem til den ældste foreliggende Bydannelse, paa en Samhørighed, der leder Tanken hen paa, at Gravene er Rester af et primitivt Befæstningsanlæg omkring den ældste Bykerne. Naar de er blevet bevaret nogle Aarliundreder op i Tiden til Trods for, at de maa have ligget paa tværs af Gadesystemet i Bispetidens By, kan dette netop skyldes deres Funktion som Led i Byens Forsyning med Brugsvand til Mølledrift, Vask og anden Husholdningsbrug. De retliniede Gadestykker og Overgangene over Gravene synes at være af nyere Oprindelse. Gravene har været bestemmende fo r Vestergades Forløb og fo r den vest­ lige Gadeflugt af Gammeltorv og Nytorv. Ved Gravenes Tilfyldn ing ca. 1368 er deres Areal inddraget under de tilstødende Grunde. Umiddelbart Vest tor Sankt Clemens Grav er paavist Rester af Sankt Clemens gamle Kirke, der i sin Oprindelse var bygget af Træ. Kirkens Placering uden fo r den oprindelige Bykerne kunde tyde paa, at denne var endnu ældre end den første Trækirke, der maa antages at være bygget omkring Aar 1000. Gravene og den bagved opkastede Jord maa, hvor de er gennem ført med det paa Fig. A angivne Profil, have indtaget et Areal paa ca. 17 m Bredde og saaledes beslaglagt et betydeligt Areal, der dels har strakt sig ind over det ældste Kulturlag, dels ligget i Kanten af dette. Dette brede Bælte maa altsaa have henligget ubebygget, og Gravanlægget maa saaledes være udført paa et Tidspunkt, hvor det ældste Byomraade helt eller delvis har henligget ubebygget (afbrændt eller paa anden Maade ødelagt). Arealet mellem Sankt Clemensstræde, Vombadstuestræde og Graven maa helt have været optaget at den opkastede Jord (V o lden ), hvis Graven oprindelig har været udført paa samme Maade som Østergrav. Det smalle Areal kan saa efter Gravens Overgang til Møllegrav være blevet bebygget, efter at en Udjævning af Volden har fundet Sted. Den lille By inden fo r Gravene omspænder et Areal paa kun ca. 4 ha og har ikke Præg af at være et Levn efter en gammel Landsby, hvilket Indtryk yderligere bestyrkes ved, at intet Landsbynavn i historisk T id har været knyttet til dette Sted, saaledes at Fællesbetegnelsen Havn altsaa maa have omfattet saavel dette gamle, af Grave omgivne Byomraade som de øvrige Bebyggelser ved Hovedvejkrydset, som har været knyttet til Havnen og Færgestedet. Valget af dette højt beliggende Sted til Anlæg af et befæstet Støttepunkt ved Havnen kan have været velbegrundet; men nogen nærmere Forklaring paa denne gamle Bydels Opstaaen og dens Funktion som Led i det præ- absalomske Havn lader sig næppe udlede paa Grundlag af foreliggende Kildemateriale. Det ældste Havn synes saaledes at have dannet sig ud fra to Centrer, hen­ holdsvis Vejkrydset ved Færgestedet og den gamle Bydel ved Sankt Clemens

HAVN FØR ABSALON

Graven omkring Clemens- staden.

Jfr. Fig. S. 240.

Se Fig. næste Side.

18

ÆLDSTE BYKERNE