S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

FÆSTNINGEN

i Diskussionen og førte bl. a. til Schlegels Forslag af 1853, der ligeledes ikke blev gennemført. Diskussionen 0111 fremskudte Fæstningsværker fortsattes under stærke Brydninger imellem de politiske Partier og endte med Anlægget af den »provisoriske« Landbefæstning, der blev paabegyndt i 1886. Til Fæstnings­ anlæggene knyttede sig to betydelige Oversvømmelsesomraader. Ved Fæstningsanlæggets Udførelse laa det helt uden fo r Byen, og først ved de store Indlemmelser i 1900-1901 kom en mindre Del af Husumencein- ten, Fæstningsgraven ved Søborghus Kro samt Kastrupfortet inden fo r Byens Grænser. Ved Lov af 1909 0111 Befæstningsanlæg bestemtes det, at de til Københavns Landbefæstning hørende Anlæg, der ikke fremtidig skulde indgaa som Led i Søbefæstningen, vilde være at desarmere senest 1922. Der er Enighed om, at de nedlagte Befæstningsanlæg fremtidig vil kunne

Fremskudte Fæstningsværker. 1: 50 000. Generalmajor Schlegels Forslag til frem­ skudte Fæstningsværker 1853. (Ingeniørkorpsets historiske Tegnings­ arkiv I -8 -4 6 -I I ) . Ideen var en Række fremskudte Fæ st­ ningsværker paa H øjderne uden for B yen og i passende Afstand — mindst 5 000 Alen — fra Voldgaden. Det mentes nem lig: »At forhindre et Bombardement er kun muligt ved, at der udenfor For­ stæderne anlægges isolerede selvstændige Forts som ved Paris, saa at K jøben ­ havns Vold kun tjener til Sikkerheds- Enceinte mod et voldsomt Angreb efter at bemeldte Forts ere erobrede «. (Skr. fra Ingeniørkorpset til K ongen, 15. Febr. 18 44 ). Forslaget fremtraadte som el Led i B e­ stræbelserne for at afløse den gamle Fæ st­ ning, hvis Nedlæggelse paa dette Tids­ punkt var under Forberedelse, med et fremskudt Befæstningsanlæg; men ved Loven af 6. Juli 1867 blev Nedlæggelsen vedtaget, uden at der var truffet Bestem ­ melse om at erstatte de nedlagte Værker med en n y, fremskudt Befæslningslinie.

FREMSKUDTE VÆRKER 2 1 5