S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

FÆSTNINGEN

Demarkationslinier. A — A : 1661. B — B : 1682. C— C : 1755. D — D : 1798. E — E : 1810. p — F : 1852.

G — G : Dem arkalionslinie paa Am ager. E fter K ori i J . F . K øbk e: »H istoriske Optegnelser om K jøbenhavns Fæsinings­ værker paa Sjælland med foranliggende Dem arkalionslinie«, København 1858.

Efter den ved kgl. Resolution af 4. Juni 1661 paalagte Demarkationsbestem- melse, maatte der ikke bygges mellem Søerne og Byens Volde. De tidligere paa dette Terræn opstaaede Forstæder laa da fuldstændig i Aske. Ved kgl. Forordning af 1682 om Købstæderne paalagdes der København ligesom disse en almindelig Demarkationslinie 2000 Alen fra Voldene — selv Gravning af Grøfter og Fiskedamme forbødes. Fra det i Forordn ingen indeholdte al­ mindelige Paabud om at »flytte ind i Byen« undtages »de Huse, som er paa den anden Side af Peblinge-Søen«. E jerne af disse havde nemlig kun 20 Aar tidligere faaet Grund anvist her som Erstatning i Anledning af den da gen­ nemførte Demarkationsbestemmelse. Allerede 1755 var Demarkationsbestemmelserne lempet ved en kgl. F o r­ ordning, der tillod Bebyggelse i baade een og to Etager. Men et Kommissions­ forslag om nye Forstadsbebyggelser inden fo r nye Udenværker, anlagt efter Scholtens approberede Plan af 1717, blev ikke ført ud i Virkeligheden. Hvis dette Projekt, i Hovedtrækkene overensstemmende med Christian IV.s, var blevet realiseret, vilde Englænderne næppe have kunnet gennem­ føre deres ødelæggende Bombardement af Byen i 1807. Skønt man som Følge af de sørgelige Erfaringer atter planlagde en ny ydre Forsvarslinie, nu en Række fremskudte Enkeltforter, »saa at Overgangen over Søerne kunde dækkes og F jenden holdes i tilbørlig Afstand fra Fæstningen«, blev ogsaa denne Plan hurtigt opgivet. Men i 1810 blev Omraadet omtrent til Jagtvejen bestemt som Demarkationsomraade, fo r hvilket der kom til at gælde meget strenge Byggeregler.

DEMARKATIONSBESTEM­ MELSER

2 1 2 I) EMARK ATI ONSBESTEMMELSER