S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

FÆSTNINGEN

Fæstningen 1624. ca. 1 : 20 000.

Spionkort i del K gl. K rigsarkiv Stock­ holm, sign .: Heinrich Thom e, Ingeniør, 1624. K ortet er ude af M a a l; men det indeholder indgaaende Oplysninger om Fæstningsanlægget paa det paagældende Tidspunkt. Udsnit af V . L . 1, I I I .

Som Led i Befæstningsplanen af 1606 maa Christian IV have forberedt en større Omkalfatring af hele Omraadet omkring Søerne. 1619 havde lian ved et Mageskifte erhvervet Brugsretten til disse af Magistraten, dog under den udtrykkeligt fremhævede Forudsætning, at de skulde vedblive at være »Byens Grave«, hvad der end menes med dette ikke helt klare Udtryk. Ganske vist eksisterer der et Projekt, efter hvilket Voldlinien om Køben­ havns By virkelig var skudt frem bag Søerne, saa disse vilde være kom ­ met til at ligge som regulære Voldgrave. Men bortset fra, at den aldrig blev realiseret, er denne Plan af langt yngre Dato, og de ydre Fæstningsværker, Christian IV byggede, støttede sig ganske vist til Søerne, men laa i Hoved­ sagen uden fo r disse. Denne Forsvarslinie blev udbygget gennem en længere Aarrække og kom til at bestaa af Volde — Retrenchementer — fra Sundet og Kallebodstrand til henholdsvis Sortedamssø og Sankt Jørgens Sø og til Dels langs denne, samt tre befæstede Brohoveder uden fo r Søerne ved Adgangsvejene til Byen. Det første af disse, og det som fik den største Be­ tydning fo r Byens almindelige Udvikling indtil vore Dage, var den nye store Ladegaard, der blev anlagt uden fo r Sankt Jørgens Sø — efter at Ladegaarden ved Rosenborg i 1623 var blevet nedlagt — og som i Aarene 1623-25 blev udbygget som en regulær Fæstning med Volde og Bastioner. Som et andet fremskudt Fort blev det nye Vartov bygget, efter at Lade­ gaarden var færdig. Det skulde som Forsørgelsesanstalt erstatte det gamle Vartov, den fliv. Rosbæk Mølle, hvortil Lemmerne fra Helligaandshospitalet var overflyttet 1607, efter at Christian IV havde overtaget Hospitalets Byg­ ninger inde i Byen til Brug fo r sit nye »Børnehus«. Det tredie Brohoved, Ravnsborg Skanse, blev først anlagt i 1640’rne, da der under Torstensonkrigen i det hele taget udførtes adskillige Befæstnings­ arbejder uden fo r Byen. De fremskudte Forsvarsværker ses paa adskillige af denne Tidsperiodes Kortværker, og de tre Hovedværker findes endnu angivet paa omstaaende Spionkort fra 1658, der iøvrigt synes at have vist de fremskudte Væikei uden fo r Vestervold særlig Opmærksomhed. Alle tre Anlæg gik til Grunde under Belejringen, samtidig med at For­ stæderne uden fo r Vester- og Nørreport hlev ødelagt.

Den ydre Forsvarslinie.

Terrænet omkring Søerne.

V. L. 1, X I I , se S. 79.

Den befæstede Ladegaard. Chr. IV.s Erhvervelse af J or­ der til den nye Ladegaard og Frederiksberg K ommunes Op- staaen paa det derved sam­ lede Omraade er nærmere om ­ talt S. 224. Vartov ved Trianglen.

Ravnsborg Skanse.

Jfr. V. L. 1, X X I I , gengivet S. 206.

CHRISTIAN IV.s FÆSTNINGSPLAN AF 1606

2 0 5