S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

FÆSTNINGEN

Snit gennem den ældste Vold S yd for Larslejstræde. Efler Ram sing I I I , S. 5.

u n d e r k a n t a f n u tid s fyldlag

Volden har, som det fremgaar af senere Udgravninger Syd fo r Lars- lejstræde, paa denne Strækning fremtraadt som et afrundet Dige af ca. 2 m Højde med en Voldgrav foran, hvis Udgravning maa have svaret til den i Volden indeholdte Fyld. Det under Vartovs Vestfløj afdækkede Profil har vist en noget afvigende Udformning. Voldkronen har været fo r ­ synet med en Plankebefæstning bestaaende af lodrette Egeplanker, mellem hvilke der var flettet en Plankeklædning af vandrette Planker. De gamle Stadsretter giver et vist Indtryk af »Byens Planker« — ikke mindst af denne Befæstnings Primitivitet. I Stadsretten af 1254: »§ 9. Dersom i Fredstid Gravene forringes eller Plankerne falder ned ved nogen Mands Forseelse eller Vanrøgt, skal han inden 3 Dage begynde at istandsætte dem og bringe dem tilbage til deres forrige Stand. Frygtes der fo r Krig, skal de istandsættes samme Dag; gør han det ikke, skal Borgerskabet gøre det og overtage i hans Hus, hvad der kan findes som Pant, og siden skal yderligere en Bøde ansættes paa ovennævnte Maade efter Brødens og Trodsighedens Størrelse.« Denne Bestemmelse gentages med omtrent samme Ordlyd i § 18 i Stads­ retten af 1294, hvorefter der yderligere tilføjes: »§ 84. Fremdeles skal den, som stiger over de Tømmerstokke, der beskytter Havnen, ifalde samme Straf. Men den, som (trænger ind) under Plankerne eller løsner Plankerne fo r at komme ind, skal straffes med tilsvarende Bøde. Den som bortfører Sten, frem skaffet til Stadens Befæstning, skal ifalde den samme nævnte Straf.« Voldgravene har oprindelig ikke været vandfyldt, i hvert Fald ikke i deres fu lde Udstrækning. Hvis den ældste Vold foruden Porten fo r den vestfra kommende Vej, som af Ramsing hævdet, har haft to Porte fo r A lvejen fra Boskilde, bekræ f­ tes Formodningen om, at denne Alvej har delt sig vifteform igt efter at have passeret Bækken mellem Serridslev og Havn, saaledes at to Veje har ført gennem Nørreport til den ældste By ved Sankt Clemens, medens en eller to Veje, nærmest følgende nuværende Købmagergade og Pilestræde, efter Borgens Opførelse har dannet Hovedforbindelsen til denne. Østerport har oprindelig ført ud til Byens Jorder langs Stranden; senere har en Vej fra Østerport ført til en Skibsbro, Sankt Annæ Bro, ved den nordlige Sejlrende, Befshaleløbet. Efter Absalons Død 1201 fortsattes Arbejdet paa Københavns Befæstning, dog i de nærmest følgende Aarhundreder uden at fjerne sig væsentligt fra det oprindelige Voldsystem fra Absalons Tid. Paa et tidligt Tidspunkt er op ført et muret Taarn »Kringelen« tæt ved Østerport; senere er andre murede Taarne blevet opført. »Smørhætten« paa Østervold, »Løvetaarnet« ved Vesterport, »Hanetaarnet« — hvis Beliggenhed er markeret i Nørre Voldgades nordlige Kørebane — og »Jarmers Taarn«, hvis Ruin endnu findes, stammer fra Begyndelsen af det 16. Aarhundrede. Plankebefæst­ ningen afløstes efterhaanden af en Bymur.

Voldanlæggets P rim itivitet kunde give Indtryk af, at det oprindelig har frem traadt som en Indhegning af B yom raa- det, saaledes som det ofte var Tilfæ ldet i tidlig M iddelalder. H osstaaende Bestemmelse t y ­ der dog paa, at man har til­ lagt Anlæ gget en vis krigs­ mæssig B etydn ing.

1 9 8

BISPETIDENS FÆSTNING