S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

skyldes det den tekniske Udvikling, der ganske vist ikke har kunnet faa Bugt med den m iddelalderlige Gadeplan, som man ved Reguleringerne søgte at tilpasse efter den voksende Trafik. De store Ildebrande satte dog deres Præg paa Københavns Bebyggelse, saa det endnu kan ses den Dag i Dag. Flertallet af de nu bevarede gamle Huse inden fo r det ældste Byomraade er »Ildebrandshuse«, enten det nu er Barokkens Kvisthuse fra 1730’erne eller de klassicistiske Borgerboliger fra Frederik VI.s Dage. Udviklingen af Ildslukningsredskaberne og den bedre Organisation af Brandvæsenet har naturligvis en stor Andel i, at ingen Ildebrande har kunnet tage Overhaand som i gamle Dage. Hertil bidrager ogsaa den nyere Byg­ ningslovgivning, der præger Nybyggeriet i den indre By. Carl Bruun indleder 3. Del af sin Københavns Historie med følgende Karakteristik af den Smagsretning, der beherskede Byens Genopbygning efter Branden 1728: »Datidens almindelige Borgerhuse, hvora f der den Dag idag findes mange omkring i Stadens forsk jellige Kvarterer, fremviste som oftest kjedsommelige Flader afbrudte af talrige V induer; Facaderne vare uden al Profilering og afsluttedes i Regelen foroven af et gavllignende Midt­ parti, eller om man v il: en Kvist midt over Huset, hvilket var høieste Mode og ansaas fo r særlig pynteligt«. Senere har Meningerne 0111 denne Byggeperiode delt sig, og en Strøm­ kæntring til Fordel fo r det Bybillede, Ildebrandshusene har skabt, medførte en vis Konflikt med byplanmæssige og sundhedsmæssige Hensyn, der fø r eller senere vil kræve en Sanering af de daarligste af de paagældende Kvar­ terer, ligesom man maa fastholde Kravet 0111 en Række højst paakrævede Forbedringer til Fuldbyrdelse af de Byplanopgaver, som Genopbygningen efter de store Brande efterlod uløste.

Gennemførte Reguleringer. Med. sort Farve er vist de trods all betydelige Gadeudvidelser og Gennem - brydninger, der i Dag staar som R e­ sultatet af Reguleringsarbejdei efter Brandene i 1728, 1795 og 1807.

De vigtigste Resultater af R e ­ guleringerne efter de forskel­ lige Brande var: 1685 Anlæ gget af N ygade. 1728 Anlæ gget af Frederiks-

berggade, K attesundet og Knabrostrædes F or­ længelse samt K u ltorvet. Plads og Foreningen af Gammel- og N y torv . I Forbindelse m ed B ran ­

1795 Anlægget af Fløjbro

den 1795 kan videre nævnes Anlægget af Kronprinsessegade (samm enlign Side 187). 1887 Frilæggelsen af Frue Plads og nuværende

B ispetorv samt det se­ nere Anlæg af Flauser Plads.

1 9 4

BRANDEN 1807