S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

blev Raadhuset ikke genopført paa dets gamle Plads, selv om mange ankede over, at man ikke gjorde Brug af de svære Grundmure og livælvede Kæl­ dere. Gammel- og Nytorv blev til een Plads, og selvbevidst skriver Planens Fader: »Hvad Staden har vundet i Skønhed ved denne store og herlige Plads falder hver Mand i Øjnene og ikke mindre have de angrænsende Be­ boere profiteret ved denne friere Udsigt.« For det andet maa Ideen til Højbro Plads, som man i Dag ikke kan tænke sig at undvære, tilskrives Rawert. Planen hertil ansaas i Begyndel­ sen »som et flygtigt og ikke nøje nok overtænkt Indfald. Mange ansaa det endog vel dristigt at foreslaa de skønneste og mest nærsomme Pladser i Staden sløjfede, og som i den Henseende vare ubetalelige.« Men Rawert havde alene Stadens og ikke enkelte af dens Beboeres Interesse for Øje. Og ban havde gode, nyttige Grunde fo r Forslaget. »Det var at ønske, at Byen paa flere Steder med den Lethed kunde inddeles i visse Afsnit, ved deslige aabne Pladse. Skadeild vilde da ikke saa hastig og let kunne forplante sin voldsomme Virkning.« Forslaget vandt i alle Tilfæ lde højere og allerhøjeste Bifald og blev gen­ nem ført trods de store Udgifter. En Indsamling blandt Ejerne af de til­ grænsende Grunde gav kun 2 700 Pvdl., mens der krævedes et Beløb paa omtrent 56 000! Desuden vilde der imidlertid medgaa ca. 300 000 Rdl. som Erstatning til Grundejere, der havde mistet større eller mindre Arealer ved Gadeudvidel­ serne, og der blev nedsat forskellige Kommissioner fo r at overveje, hvorledes det samlede Beløb skulde fremskaffes. Forskellige Udveje blev bragt i For­ slag, og der opnaaedes sluttelig Tilladelse til Salg af en Del af Stadens uden­ bys Jorder. Nogle af disse, i umiddelbar Nærhed af Fæstningsterrænet og saaledes udsatte fo r ved en senere Lejlighed at blive »anset uundværlige for Stadens Sikkerhed og Fortificationens Nytte«, blev behæftet med de saa­ kaldte »røde Servitutter«. Fra først af havde der naturligvis ogsaa været Tale om straks at afhænde de Arealer af Kongens Have, som ved kgl. Resolution af 11. September 1795 var overdraget Byen »til Hjælp til de Udgifter, der vil medgaa i Anledning af Gadernes Regulering i København«. Ideen til denne Overdragelse skyldes vistnok ogsaa Rawert, der oprindelig havde tænkt sig et Stykke af Haven langs Gothersgade udlagt til Bebyggelse. Det kom imidlertid til at dreje sig om »en Strækning af Rosenborg Have paa omtrent 89 Alen i Bredden og 627 Alen i Længden fra Gotliersgaden til Sølvgaden, til en ny Gades Anlæg paa 20 Alens Bredde, saaledes at Gaden skilles fra Haven med en Indhegning .. ., og at Forhusene i den ny Gade vende m od Haven, og Baghusene, samt Gaardspladsene der imod grænse til Adelgadens Baghuse og Grunde, ligesom og den saakaldte Sorte Christians Krog vil blive at forlænge fo r at løbe i den ny Gade.« Foreløbig blev Salget af disse Grunde opsat, ford i mange af de »afbrændte Grunde« stadig laa ubebyggede. Først 1797 blev den nye Gade afstukket, og 1800 begyndte Bortsalget af Grundene. 1804, da Gaden aabnedes for Trafik­ ken, stod fem Nybygninger færdige. Gaden, der ikke fik noget af de Navne, Rawert havde bragt i Forslag: Havegade eller Gavegade, men efter Magi­ stratens Indstilling kom til at hedde Kronprinsessegade, er saaledes ogsaa en af Storbrandens Følger. I den nye Højbro Plads’s umiddelbare Nabolag, blot skilt derfra ved en enkelt smal Karré, gav Rranden ogsaa Anledning til Oprettelse af en ny Torveplads, der dog først efter en rum Tids Forløb blev endelig reguleret. Her laa i de første Aaringer efter Branden Skt. Nikolaj romantiske Kirkeruin, »forfa lden som Levningerne af et gammelt Bjergslot«, med halvt forvitrede

ILDEBRANDE

Højbro Plads. i : 5 ooo.

Til venslre ses de Bygninger, som ryddedes mellem Højbrosiræde og Store Færgestræde. Efter Geddes K ort 1757. Til højre ses Pladsen 1944.

Bruun III, S. 730 ff, jfr. R a ­ wert, S. 133 ff.

Salg af Stadens udenbys Jorder.

Rosenborg Have beskæres.

Rawert, S. 142, jfr. Samling af Bestemmelser vedr. K øb en ­ havns Kommune 1607-1839, S. 213, og Langberg og Lang- kild e: Dansk Byggesæt omkr. 1792 og 1942, S. 22.

Bruun III, S. 734 f.

Bruun III, S. 728 ff.

BRANDEN 1795

1 8 7