S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

skridt, naar man betænker, at mange Gader fø r kun havde været 8 Alen brede, som Kattesundet, Hestemøllestræde, Admiralgade, Nikolaj gade og Lille Kirkestræde, andre 9-10 Alen, f. Eks. Brolæggerstræde, Mikkelbryggers- gade, Holmensgade. A f de til Nedlæggelse foreslaaede Gader forsvandt kun LI. Færgestræde, Endeløs og Hendrikfyrensgang. Hummergade, om hvis S løjfn ing der havde været almindelig Enighed, bibeholdtes, ford i Lodsejerne ved Størestrædet havde stillet sig vrangvillige og alle villet bebygge deres smalle Grunde, som man ellers ansaa tjenlige til Sammenlægning. Man havde ganske vist kunnet bevæge nogle af dem til at lægge deres Sidehuse saaledes, at deres Gaards- rum stødte sammen, hvilket i alt Fald gav »dobbelt Lysning og friere Lu ft«; men naar de ikke kunde enes 0111 at lægge de smalle Grunde sammen, var det ingen Forbedring at gøre dem dobbelt saa lange ved Nedlæggelse af Hum­ mergade, hvorfor denne Plan blev opgivet. Det blev heller ikke til noget med de nye Gader i Voldkvarteret, og de mest befærdede Hovedgader blev kun i yderst ringe Omfang forandret, saaledes hverken Frederiksberggade, N}rgade eller Vimmelskaftet. De to førstnævnte liavde Rentekammeret ellers ment burde udvides til 20 Alen — men Rawert var gaaet imod. Grundene ved Frederiksberggade vilde i saa Fald »blive alt fo r indskrænkede til de be ­ tydelige Næringsdrifter, som i denne Gade overalt havde været etablerede«. Man slog sig til Taals med, at den dog var 16 Alen bred ligesom den nylig anlagte Kronprinsensgade, og efter Beboernes Ønske, saavel som under Hen­ syn til de der værende solide Fundamenter, forb lev den uforandret, »kuns at der nøjere paases fo r Fremtiden, at Fortovene fo r Husene, som allevegne, saa især og i denne Gade, der har saa stærk en Passage, holdes saa ryddelige, at der aldeles ej hensættes noget, at Kælderhalsene ej springe fo r vidt ud, og Trapperne saalidt her som andre Steder gaar ud over de foreskrevne 18 Tomm er«, næsten en nøjagtig Gentagelse af Paabudet fra 1728. Det forbødes ogsaa Farvere, som igen maatte nedsætte sig her, at hænge deres forarbe jdede Varer til Tørring saa langt ud over Gaden, som det fø r havde været Skik. Klædeboderne, Badstuestræde, Snaregade, Naboløs og Hyskenstræde fo r ­ blev uforandrede, og det samme gjaldt Smedens Gang, der ellers var bestemt til Nedlæggelse, men bevaredes, ford i der inderst i den var blevet staaende 4 Huse, som det vilde blive fo r dyrt at købe. Sparsommelighed til det yderste var i stor Udstrækning det Motto, man maatte arbejde under; derfor lykkedes det langtfra at afskaffe de mange »Huk« og Bugtninger, og Gaderne vedblev i mange T ilfæ lde at have det gamle, bugtede Forløb, ligesom f. Eks. den smalle Del af Holmensgade af samme Aarsag blev bevaret. Man var im idlertid i Kommissionen klar over, at ikke alt var efter Ønske, og at der kunde blive rejst Indvendinger, og man havde paa Forhaand Sva­ ret parat: »F ør denne Ildebrand indtraf, forundrede alle sig meget over, hvor­ fo r de meget skæve Gader og Grunde, udi den 1728 afbrændte Del af Staden, ikke bleve rettede og gjorte mere regulære, da dog dertil den Gang var saa god Anledning. Men ogsaa denne Gang forb lev alt ligesaa skævt og uregelret som tilforn, hvilket har opvakt hos mange fo r nær­ værende T id ligesaa stor Forundring. Vore Efterkommere vil og sikkert sige det samme 0111 os, som vi have sagt om hine vore Forgængere. Ved nærmere Overvejelse og Bekendtskab med Tingene vil man finde, at den formente Regulering ikke var mulig, uden overordentlig store Omkostninger.« To Ting af Betydning lykkedes det dog at sætte igennem, trods Indven­ dinger og Bekostning, og Ideen til begge skyldtes Rawert. For det første

Byplanmæssige Resultater. ILDEBRANDE

Karré ved Holmens Kanal. 1: 2 000. D et ses, at man har bestræbt sig for al lægge Gaardene samm en. Efter Berggreens Karréplaner, 1888.

Requlerinq 1795. i : 2ooo.

Kvarteret omkring Lille Færgesiræde. Foroven for Branden 1795. Forneden efter Branden.

1 8 6

BRANDEN 1795