S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

ILDEBRANDE

»IIdebrandshuse «, opført efter Branden 1728. Facaden er grundmuret, Resten Bindingsværk. D e brede K viste præger endnu B ebyg­ gelsen paa Graabrødretorvs Sydside. Fotografi hos F . Hendriksen.

var i mange Tilfæ lde nogle Typetegninger, udgivet af Krieger i 1729. Blandt de mere anselige og særprægede kan derimod nævnes den saakaldte Mar- chalsgaard paa Købmagergade, nuværende Postgaard. Men takket være de mange Indskrænkninger i de rationelle Byggefor­ skrifter, ikke mindst Ophævelsen af Paabudet 0111 Grundmur, en Lempelse, der ganske vist i 1737 paany blev »aldeles ophævet og igenkaldet«, blev København atter i overvejende Grad en Bindingsværksby og stadig en meget brandfarlig By. Blot en Snes Aar efter Storbranden truede Katastrofen atter, da der en Oktobernat 1749 udbrød Ild i et Hus paa Hjørnet af Farvergade og det meget snævre Baadhusstræde. Ilden greb 0111 sig og fortærede 11 Gaarde, inden det lykkedes at standse den ved Nedrivning af nogle Huse. Det førte til en Udvidelse af Gaden, nødvendig paa Grund af »den stærke Passage«; men her som andre Steder førte Indrykningen til, at enkelte Grunde blev næsten ubrugelige. Man maatte saaledes give Urtekræmmeren paa Hjørnet af Raad- husstræde og Nytorv Tilladelse til at lægge sine Trapper mere end halv- tredie Kvarter ud paa Fortovet, »da han efter Gadens Udvidelse er saa ind- kneben i sin Bod, at han næppe har Rum til at tage imod dem, han skal have Næring af.« Samme Aar — 1749 — blev Jubelfesten fo r den oldenborgske Kongestam­ mes 300 Aars Jubilæum fejret, og Kongen bortskænkede Amalienborg Have og tilstødende Eksercerplads til Byggegrunde. Herfor redegøres nærmere under Afsnittet »Frederiksstaden«. Her skal kun mindes 0111 , at Ildebranden i 1728 for saa vidt havde skabt Forudsætningerne fo r dette Anlæg, som man efter den førte store Mængder Grus og Sten fra Oprydningen herud som Fyld, og Frederik IV lod Terrænet planere og indrette til Have og Eksercer­ plads. Skønt det nye Kvarters fornemste Smykke, de fire »Hoteller«, var op ­ ført som private Palæer, skulde de dog frembyde et kærkomment tilflugts­ sted fo r den efter Christiansborgs Brand i 1794 husvilde Kongefamilie.

Fig. S. 177.

Bruun III, S. 2.

Branden 1749. C. F. Reiser: lidebrands-, Levneds- og Forfølgelseshist., ved O. Nielsen, S. 48. Bruun III, S. 109 f.

Se S. 119 Ft.

Christiansborg Slots Brand 1794.

BRANDE 1749— 1794

181