S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

ILDEBRANDE

Ikke alene var det fortrinsvis Bindingsværks-Bagliuse, som blev bygget, men de var ikke engang i Overensstemmelse med Reglerne. Paa de ca. halv- tredie Hundrede Grunde, der var mere eller mindre bebygget mden For- aaret 1730, var Forskrifterne overtraadt paa omtrent de 100. Det var navn­ lig galt med den forbudte Anvendelse af Trætagrender, ligesom med de ligeledes forbudte »paa Træ-Stole anlagde Skorstene«, ja endog Skorstene gennemskaaret af Bjæ lker forekom hyppigt. Trods alle Lempelser og udstrakt H jælpsomhed fra det Offentliges i e — Tilskud og T ilførsler af billige, ja gratis Byggematerialier, »aldrig liar Sten, Træ og Kalk været billigere i København«, siger en Samtidig — gik det kun langsomt med Byggeriet i Frederik I\ .s Levetid. Kongens D ød gav Stødet til nye Henvendelser, og i Januar 1/31 b lev det, »da den største Del af Staden endnu ligger u-opbygt og i sin Aske« tilladt enhver, »paa hvad Sted i Staden det end maatte være at opsætte forsvar­ lige grundmurede og Bindingsværkshuse, baade ud til Gaden og mden i Gaarden.« , _ -i • Dette i Forbindelse med den nystiftede Københavns Brand forsik img satte omsider Gang i Byggeriet, saa Hovedstaden næsten blev helt gen­ op ført i Løbet af de følgende Par Aar og »a f meget smuk Anseelse«, hak ­ tisk opførtes langt mere anselige Huse end før, da hver Fam ilie geine liavde haft sit. Nu byggedes store, dobbelte Bygninger med 3 Etager og Kælder, bedre indrettet og mere solidt bygget end de gamle. »Men,« siger Danske Atlas, »om dette ikke er drevet altfor vidt, og Naboens Bxempe har fristet de Byggende til at gøre over deres Evne, det er et andet Spørgs- maal . . . Saa meget har man set, at visse altfor prægtigt anlagte Huse liave haft den tredie eller fje rd e E jermand, førend de bleve fu ld førte.« Og Ho - berg, som ellers var begejstret nok fo r Byens og Bygningernes regulære Ud­ seende, havde sine Betænkeligheder. »Straks efter den store Ildebrand begikkes den Fejl, at Stadens Bor- o-ere ikke rettede Husene efter Indbyggernes Proportion, thi endskønt Staden nu haver ej flere Huse, end den havde fø r Branden, saa haver den dog een Gang saa mange Køkkener og Værelser, og saasom de samme ikke med Beboere kan besættes, saa kan ikke mere svares Ren­ terne fo r de paa Gaardene laante Kapitaler, hvilket ses af de mange Auktioner, som aarligen ske paa saadanne Huse, hvilke Kreditorerne maa lade sig tilslaa.« Og videre fortæ ller han, at naar Landejendommene steg i Pris, saa var det fo rd i de, som havde »Kapitaler af rede Penge, driste sig ikke mere til at sætte dem udi K ø­ benhavns H u s e ... som uanset de ere bievne assurerede og derfor kunde holdes fo r at være langt sikrere Panter end tilforn, have tabt fast den tredie Del af sit Værdi.« Paa et givet Tidspunkt havde Reventlow foreslaaet delvis at standse Genopførelsen af de offentlige Bygninger, indtil det private Byggeri var kommet nogenlunde i Gang; men ogsaa dette satte Kongen sig imod. Tvær - imod blev Arbejdet paaskyndet det mest mulige, hvilket i nogen Grad gi c ud over Soliditeten; men iøvrigt opførtes Raadhus, Kirker og andre ottent- lige Institutioner paa deres gamle Plads, uden at Byplanen derved blev fo r ­ andret i større Udstrækning, naar man ser bort fra, at Universitetskarreen afgav nogle Arealer til Skidenstrædes Udvidelse. Derimod ændredes natur­ ligvis Bygningernes Udseende efter Tidens Smag, som naar Christian V.s Renæssance-Raadlius omdannedes til en typisk Barok-Bygning, men stadig paa sin gamle Plads mellem de to Torve. Ogsaa de private Huse fik Tidens Stempel; typiske »Ildebrandshuse« med den brede Kvist ses f. Eks. stadig paa Graabrødretorvs Sydside. Forbilledet

§ 8 i Plakater af 18. Marts 1729 lød: A t ingen Tagrender maa efter dags paa Huse indrettes og at Gesimserne paa alle B y g ­ ninger skal gøres af de dertil brændte Sten, h vorover Taget frit kan have sit Vandfald.

Bin dingsværks- Forhuse god­ kendes alter. J f r .» Ildebrandshuset« fra 1734 S. 190.

Københavns Brandforsikring stiftes Aar 1731.

Bruun III, S. 640.

Typetegning. En af K riegers Typelegninger fra 1729, der tjente som Forbillede for adskillige af de efter Branden 1728 opforle private

1 8 0

BRANDEN 1728