S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

den strakte sig m od Vendersgade. Ved Rosengaarden har der ligget en Del større og m indre Lergrave. Paa H jørnet mellem Kejsergade og Skindergade er der fundet en stor Lergrav og Resterne af to Teglovne. Disse har været benyttet ved Opførelsen af det ældste Graabrødre Kloster i 1238. Københavns ældste Teglgaard har ligget ved Byens Lergrave Nordvest fo r Gammel Torv. Her laa den ved Aar 1400. Senere er den flyttet til H jørnet mellem Nørre Voldgade og Vester Voldgade, hvor der bl. a. ved Teg'lg'aards- stræde ligger dybe Lergrave. Derfra blev Teglgaarden flyttet ud Øst fo r Byen, muligvis i Nærheden af Helsingørsgade og Adelgade, hvor der er fundet store Grave under Elektricitetsværket. Disse Grave har gaaet ned til en meget stor Sandblok i den nedre Moræne. Sandsynligvis har disse Grave strakt sig hen under den sydlige Ende af »Dronningeg'aarden«, hvor der er fundet Huller paa over 2 m Dybde gennem Moræneleret til Sandlag. I Begyndelsen af 17. Aarhundrede flyttedes Teglgaarden til Kvarteret mel­ lem Peblingesøen, Aabou levarden og Korsgade. Denne Teglgaard kom ud af Brug efter Belejringen 1660, hvorefter Byen fik sine Mursten fra Ny H ol­ lænderby, der laa i Nærheden af det Sted, hvor Frederiksberg Slot nu ligger, og fra et Teglværk i Brønshøj. Paa Amager havde Landsbyen Sundbyvester sine Lergrave, der er blevet benyttet til vore Dage, Vest fo r Tingvej og Nord fo r G røn jordsvej. Sundby- øster har ligeledes haft sine Lergrave. Lergravsparken m inder endnu derom. A f nyere Teglværker kan nævnes Frederiksholms Teglværk, der laa i Nærheden af det store Kalkbrud i Kongens Enghave, Aldersro Teglværk ved Aldersrogade, hvor Teglværksgade hentyder til det, T jørnegaard Teglværk i Gentofte og Teglværket, der laa ved Lyngbyvej mellem Lersøen og Ein- drup Sø. Alle de omtalte Teglværker har benyttet Moræneler. Stenfrit Brokkeler og Moræileler er muligvis benyttet af et Teglværk, der laa ved det sydvestlige H jørne af Søndermarken. Stenfrit Ler er sandsynligvis ogsaa benyttet af et Teglværk, der har ligget i Bispeengen ved H illerødgade og Nordre Fasan­ vej. Der findes nemlig stenfrit Ler i Grøndalen. A f senere Sand- og Grusgrave, der har været i Københavns Nærhed, kan nævnes, at der har været en Del Sandgrave ved Carlsberg og Øst fo r Vestre Kirkegaard, ligeledes ved Jagtvej Øst fo r Tagensvej og Nord fo r Mosaisk Kirkegaard mellem Møllegade og Guldbergsgade. Nu faar København en stor Del af sin Forsyning af Sand og Grus fra de fø r omtalte A flejringer af Morænesand og Grus mellem Gentofte og Bagsværd. Foruden de kvartære A flejringer har ogsaa Kalken i Dybgrunden fundet Anvendelse. Den er fra gammel T id benyttet dels som Bygningssten, dels til Kalkbrænding. Der er saaledes sandsynligvis anvendt Saltliolmskalk ved Opførelsen af den første Frue Kirke omkring Aar 1200. Rester deraf er fun ­ det som Skærver i den underste Vejbane i Nørregade ud fo r Kirken. Kalkbrydningen i det egentlige København har været ret ringe, da Dyb ­ grunden som oven for omtalt gennemgaaende ligger dybt. Ved Frederiks- holm i Kongens Enghave har der været et stort Kalkbrud. Gravene har bl. a. ligget, hvor Teglværkshavnen nu er. Det dybe Vandhul ved P. Knudsens- gade er ogsaa en gammel Kalkgrav. Kalken er dog ikke særlig velegnet, da den er usædvanlig flintrig. Tidligere fik København en stor Del af sin Kalkforsyning fra Saltholm, hvor Kalken ligger ganske tæt op til Jordoverfladen. Kalken var velegnet; men den var stærkt vandførende, h vorfor Bruddene ikke var ret dybe, da det var umuligt at holde Vandet ude af dem. Kalken blev ført til Køben­ havn fo r at blive brændt. Kalkbrydningen er nu ophørt baade paa Saltholm og ved Frederiksholm.

LANDSKABETS OPRINDELSE

Meddelt af Danmarks g eolo­ giske Undersøgelse.

: -V • ' a

Skrivekridtets Højde, Øsl og Vest for den S. 10 omtalte F or­

kastningslinie. Til venstre:

Sukkerraffinaderiel i V alby; a O pfyld­ ning; b M oræ neler; c Bryozokalk; . d Skrivekridt. Til højre: a kvartære Aflejringer; b K alk fra K ridtiidens yngste A fsn it, D anien; c Skrivekridt. A fler A . Rosenkranlz: Undergrunden, i Geol. M edd. 1925.

12

DYBGRUNDEN