S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

Den projekterede Forlængelse af Knabrostræde til Vimmel- skaftet blev først gennem ført efter Branden 1728. Se S. 175-177. ILDEBRANDE

Nygade blev sluttelig det eneste større Resultat af denne Regulering, selv om det varede adskillige Aar, inden den var fuldt anlagt. Baade den og Badstuestrædes Udvidelse blev ganske vist afmærket med Pæle allerede i Foraaret 1686. Men først i Februar 1691 skulde Gaden »med forderligste indrettes«, og Bygningerne paa den eksproprierede Grund paabødes stillet til Auktion. I Marts udgik der Ordre om at brolægge den, og i Juli ind ­ skærpedes det Rasch, at han med yderste Flid paadriver, at Gaden det aller- snareste være kan, indrettes, brolægges og forfærdiges paa den Maade, som Ole Rømer liavde faaet anvist. Nu vaagnede ogsaa Interessen fo r at faa ordnet Bebyggelsesforholdene langs den nye Gade. I August Maaned overdrog Kon­ gen et Grundstykke til Peder Lassens Enke som Erstatning fo r »hendes iboende Hus’s Nedbrydelse ved den ny Gades Indrettelse«; men endnu i 1695 modtog denne Dame en skarp Paamindelse, ford i hun stadig hverken havde op ført passelig Bygning eller i det mindste en Brandmur ud til den nye Gade, »som meget vanheldes ved det, at hendes Plads ligger u-hebygt«. Nygades Anlæg betegner det første Skridt fremad mod en direkte Færd­ selslinie gennem den gamle By fra Øst til Vest, og det næste skulde snart blive taget. »Det er u-stridigt,« havde Rasch bemærket i et af sine Indlæg, »at ved saadanne snævre Gader som Badstuestræde fo r Ildebrande jo er en stor Aarsag til u-lykkelig Ildebrands Forøgelse, hvorfor eragtes tjenlig og fo r Staden gavnligt, at ikke aleneste samme Gade, mens endog alle deslige Tid efter anden vorder afskaffede og bedre reglerede.« Ulykkeligvis skulde Lejligheden til en saadan Regulering snart tilbyde sig, idet den store Ildebrand 20.-23. August 1728 raserede Størstedelen af den gamle By. Ilden opstod ved et Barns Uforsigtighed, paastodes det, og da den endelig efter fire Dages Forløb blev slukket, var kun Kvartererne i Gammel-Københavns nord- og sydøstlige H jørner i Behold, tillige med enkelte Husrækker i Vinklen mellem Vester- og Nørrevold. Resten var rygende Ruinhobe, hvor der kun stod et Par mirakuløst bevarede Huse til­ bage, blandt disse Konsistoriums middelalderlige Bygning, der nu er Køben­ havns ældste Hus. Her skal ikke tales om de mange dramatiske og brogede Episoder, der knyttede sig til Branden, men om Genopbygningsarbejdet efter denne. Holberg har givet en morsom Skildring af en enkelt Side af Forholdene efter disse skæbnesvangre Dage: »Da disse Ulykker omsider fik Ende, og man begyndte at tænke paa at bygge Byen op igen, viste det sig ret, hvor mange Projektmagere vor Hovedstad var hjemsøgt af, thi lige saa mange Hoveder, lige saa mange Projekter, lige saa mange Hænder, lige saa mange Bygmestre, lige saa mange Huse, lige saa mange Raadsforsamlinger; man kunde sige, at hele Byen var bleven forvandlet til et stort Collegium politicum, i saa­ dan Mængde syntes Politikerne at gro op af den brændte Bys Aske. Der var ikke den Sømand, som ikke vidste Besked om adskilligt andet end Sømandsvæsen, ikke den Skomager, som blev ved sin Læst. Særlig Prio­ riteterne, som næsten ethvert Hus er behæftet med, gav rigelig Anled­ ning til Strid. Nogle vilde have den gamle Gæld udslettet, andre vilde have den bevaret, og atter andre vilde gaa en Middelvej, fo r ikke at tale om andre Ting, som i ikke ringere Grad satte Sindene i Bevægelse. Under dette Røre skrev jeg fo r ikke at være den eneste, der sad ledig og ikke gav sit Besyv med, nogle Afhandlinger, i hvilke jeg grundig drøftede de mest omtvistede Spørgsmaal. Jeg har senere hørt, at Kongen læste dem mere end én Gang, og det glædede mig, at en saa udmærket Fyrste skænkede dem sit Bifald.«

BRANDEN 1728

Holbergs Levnedsbeskrivelse ved Fr. W inkel Horn. S. 195 f.

BRANDEN 1728

173