S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

ILDEBRANDE

Amagertorv 1755. M an faar el udmærket Indlryk af den brogede og mangeartede Bebyggelse, der prægede København før Branden 1795. Efter Akvarel af J . J . Bruun.

lige Bydele i overvejende Grad bærer det 18. og 19. Aårhundredes Præg, skyl­ des dette navnlig de to Storbrande 1728 og 1795. Ved dem tilintetgjordes det ældre, langt mere maleriske Bybillede med Huse fra vidt forskellige Tids­ aldre og Smagsperioder, gotiske Kamtakker, udsvejfede Renæssancegavle og brede Barokkviste Side om Side langs de smalle og krogede Gyder. En Del af den efter 1728 genopbyggede By blev atter ødelagt ved Branden 1795 og Englændernes Bombardement 1807. Hvad det derimod ikke lykkedes Ildebrandene at tilintetgøre, var Gam- mel-Københavns m iddelalderlige Gadeplan, som den Dag i Dag med sin snørklede og irregulære L inieføring staar i skarpeste Modsætning til de nyere Kvarterers regelrette, efter en Lineal trukne Gadenet. Myndighederne bestræbte sig dog efter de tre store, saavel som efter de mindre, Ildebrande paa at drage nogen Fordel af de hændte Ulykker og navnlig forbedre de elendige Sam færdselsforhold i den tæt sammenklum­ pede By. Det skal endda have været Tilfældet, at man saa langt tilbage som i 1368 ved Genopbygningen efter Lybækkernes skaanselsløse Ødelæggelse af Køben­ havns Slot og By fik nogen Forbedring af den m iddelalderlige Byplan gen­ nemført. Gadernes nye Belægning med Sandsten berørte forsaavidt ikke selve Gadeføringen; men ved denne Lejlighed skal ikke blot det gamle Gadekær være kastet til, samtidig forsvandt ogsaa de to Møllegrave. Bevæggrundene til Byplanens Ændring i hine fjerne Dage unddrager sig nærmere Efterforskning, og først fra en langt senere Tid kan man efter­ spore bevidste, byplanmæssige Motiver bag Reguleringerne efter de enkelte Brande. Det vides iøvrigt ikke, om de relativt smaa Ildebrande i det 15.-17. Aarhundrede liar hidført Ændringer af Gadeplanen. Da Forstæderne blev stukket i Brand ved Svenskernes Ankomst 1658, blev »hine skønne Huse udenfor Portene, grundmurede eller med Tømmer, kostbare nogle Tønder Guld«, ikke genopbygget, af Hensyn til det frie Skudfelt fo r Fæstningens Ka­ noner. Tidens Byplanlæggere fik saaledes ikke lier Anledning til at øve deres Kunst. Desto mere kom de i Virksomhed inden fo r den udvidede Voldlinie, og her manifesteredes Tidens Byggetanker i de nye Kvarterer, Ny-København og Frederiksholm, med deres forud disponerede, faste og regulære Gade­ planer, som alt nævnt helt væsensforskellige fra det selvgroede, indviklede Gadenet i Gammel-København. Efter Ildebrandene ændredes Forholdene her dog efterhaanden noget i Retning af det mere moderne og hensigtsmæssige. Naar Bebyggelsen i Gammel-København eller Hovedstadens middelalder-

URANDEN 1658

171