S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

HOLMENE

Strandstræde, og Gjethuset blev bygget i samme Flugt. Derimod blev en Magasinbygning i Tilknytning til det lagt parallel med Hotel du Nord (nu­ værende Magasin du N ord ), og derved opstod en lille firkantet Plads som et Appendix til Kongens Nytorv. Anlæg af Holmens Kanal og Opførelsen af det Kgl. Teater Øst fo r den nye, brede Gade medførte en gennemgribende Forandring af Torvets Udformning paa dette Sted. Efter at Forbindelses­ kanalen var ført bagom baade Gjethus og Sejlbus, var de paa en Maade kommet til at ligge uden fo r »Gammelholm«s Omraade. Paa dette blev der navnlig i første Halvdel af det 18. Aarhundrede op ført adskillige Bygninger. Selv om man næsten straks efter Anlægget af Ny­ holm og Forlægningen af en Del af Flaadens Skibsværfter hertil nærede Planer 0111 med Tiden at flytte alle Orlogsværftets Etablissementer til Ny­ holm, skulde der gaa mere end halvandet Hundrede Aar, fø r disse Planer lod sig realisere. Og Orlogsværftet paa Gammelholm, som den nu kom til at hedde, blev i mange Henseender udbygget. Der opførtes en Række til Dels monumentale Bygninger, der skulde tjene saavel Adm in i­ strationen som Driften, blandt disse det store Hovedmagasin, der i en stump Vinkel fulgte Holmens Kanal, idet Forbindelsen mellem de to lange F løje dannedes af en tre-Etages Pavillon, den senere Studenterforeningsbygning. Placeringen af Magasinet blev skæbnessvanger nok, og det viste sig, at Kanalen i givet T ilfæ lde ikke kunde fungere som Brandbælte. Det var i »Delehaugen«, den store Oplagsplads midt paa Gammelholm, Branden i 1795 opstod; Ilden bredte sig til Magasinet, og paa Grund af den stærke Storm antændtes Kvarteret paa den anden Side Kanalen, hvorefter en stor Del af Byen blev lagt i Aske. Selv 0111 det allerede fø r Branden var paapeget, hvorledes det var uheldigt, at Orlogsværftets Bygninger laa paa hver sin Side af Havneløbet, drog man imidlertid ingen Lære af de høstede Erfaringer. Man op førte tværtimod de nedbrændte Bygninger paa Gammelholm i forbedret Skikkelse, og først efter den uheldige Krig, Flaadens Formindskelse og Norges Tab 1814 blev Spørgsmaalet 0111 en Flytning taget op til Behandling. Skønt den kgl. Reso­ lution af 18. Juni 1817 fastslog, at Værfterne skulde samles paa Nyholm, skulde der forløbe mere end en Menneskealder, fø r Tanken virkelig blev realiseret og Gammelholm frigivet til privat Bebyggelse.

Byggelinier mod Kongens N y ­ torv. Se Fig. S. 84.

Gammelholms Bebyggelse i del 18. Aarhundrede.

Branden 1795.

N ye Planer om Bomning af Gammelholm. Chr. Elling ogV iggo Møller: H ol­ mens Bygningshistorie, S. 138 f.

Indgang til Gammelholm. Kanalen l. v., Børsen i M idlen, H oved­ vagten og H olm ens K irke t. h. Akvarel af H . G. F . H olm . I Bym useet.

1 6 8

BREMERHOIAI