S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

HOLMENE

Disse forskellige Afhændelser fandt navnlig Sted i de sidste Aar af 1520’erne; men inden længe forsvandt hele Dybet fuldstændigt. Christian III gav under Københavns Belejring, i November 1535, Befaling til »at forsynke Gamlebo Dyb og det andet (o : K a llebosund )«, saaledes at Byens T ilførsels­ veje fra Søen blev afskaaret. Det skete, ved at man sænkede adskillige Far­ tøjer. Efter Fredsslutningen foretrak man at gøre Afspærringen konstant og lod den gamle Indsejling op fy lde helt. Bremerholm blev derved landfast med selve Bygrunden. Foreløbig blev der dog ikke Tale 0111 at udnytte dens Omraade til civile Formaal bortset fra, at Christian III senere, da han lod Tjenesteboligerne ved Nikolaj Kirkegaard udvide, samtidig befalede at »lade bygge den Jord paa Bremerholm at sætte Tømmermænd udi og andre Slottens T jenere«, uden at man ved, hvor udstrakt denne Bebyggelse blev. Under samme Konge og hans E fterfølger blev efterhaanden forskellige Bygninger opført, f. Eks. den lange Reberbane, nævnt første Gang 1555. Den blev senere fo r ­ synet med to Endepavilloner (Sejlhuset, op ført 1579, og Holmens »Raad- hus«, dens Retslokale). Christian III byggede ligeledes sit Tøjhus, »Gam le Tøjhus«, som man siden kaldte det til Forskel fra Christian IV.s »Ny Tøjhus«, men som ogsaa hed den gamle Smedie og tilsidst blev det Boldhus, som gav Navn til Boldhusgade. Grunden Nord fo r Boldliusgade overdrog Kongen i 1557 »til Borgeres og menige Indbyggeres Gavn og Bedste til at ind- og ud­ skibe deres Gods paa.« Pladsen skulde brolægges, men maatte ikke bebyg­ ges. Faa Aar senere blev den dog tilskødet Byen til »evig E jendom «, hvilket im idlertid ikke forh indrede, at Kongen, da Magistraten agtede at bebygge den, forlangte den tilbage igen, om ogsaa m od kontant Betaling, »idet samme Grund ikke kunde bebygges uden det skulde blive Skade fo r Kgl. Majestæts Gaard (ved Adm iralgade), som den udi boer, som har Holmen i Befaling« o : den saakaldte Admiralgaard, nævnt saa tidligt som 1574, efter hvilken Admiralga.de fik Navn. Efter at Bremerholm ved Opfyldningen af Dybet og tilstødende Vand­ arealer var sat i Forbindelse med det gamle Byomraade, opstod her i Løbet af forholdsvis kort T id et ret stort, til Dels bebyggeligt Areal, som, da der efterhaanden ogsaa var foretaget Opfjddninger Nord fo r den lange Reber­ bane, paa Christian IV.s T id strakte sig helt til Nyhavn. Da Østervold efter Befæstningsplanen af 1606 blev forlænget fra Øster­ port ind over Bremerholm til Stranden, blev dette store Omraade delt i to Dele. Omtrent midt paa Bremerholm blev der lagt en Bastion (hvis Vinkel endnu bestemmer Gadeknækket ved Landmandsbankens Bygning), og Kur- tinen mellem denne og Østerports Bastion med foranliggende Stadsgrav havde samme Forløb som nuværende Holmens Kanal, mens Kurtinen fra Bastionen m od Syd med foranliggende Grav passerede umiddelbart Sydøst om Ankersmedien (nu Holmens K irke), som det ses paa W ijk s Prospekt. Paa den Del af Omraadet, der kom til at ligge inden fo r den nye Befæst­ ningslinie, opførtes Skipperboderne, m od Syd begrænset af det brede Støre­ stræde (nu Holmens Kanal). Uden fo r den nye Fæstningslinie, paa det Areal, der senere fik Navnet Gammelholm, laa Flaadens tekniske Anlæg med en udsat Beliggenhed, der kun delvis blev afbødet ved Anlægget af Christianshavn i 1617 og sikkert har tilskyndet Christian IV til at iværksætte sine Forholdsregler til Sikring af Indsejlingen nordfra. Selv om Christian IV ved »Skipperbodernes« Anlæg kraftigt øgede An­ tallet af Tjenesteboliger, endte det med, at denne nye Bydel mistede enhver Forbindelse med Holmen, og samtlige E jendomme kom sluttelig paa private Hænder. Sammenligner man W ijk s Prospekt fra 1611, der viser liistanden umid-

O. Nielsen II, S. 56, jfr. K . D. IV, S. 288.

O. Nielsen IV, S. 90 II.

H. D. L ind: Christian IV og hans Mænd paa Bremerholm , S. 339.

O. Nielsen IV , S. 91, jfr. K . D. II, S. 308, I, S. 354-55, S. 472- 73.

Se Fig. S. 165.

Christian IV .s Østervold gennemskærer Bremerholm.

Se S. 64.

Gammelholm.

Se S. 64 ff.

1 6 6

BREMERHOLM