S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

KONGENS NYTORV

Oprindelig var Bremerholm, hvad Navneendelsen siger, en lav Holm i Stranden ligesom Slotsholmen og Skarnholmene. Bremerholms oprindelige Kystlinier er blevet fastlagt ved forskellige Grundundersøgelser, saaledes at den med nogenlunde Nøjagtighed lader sig indtegne paa et moderne Kort. Man regner Kong Hans som den, der har reorganiseret den danske Orlogs- flaade og tillige grundlagt dens Hovedværft paa Bremerholm. Mellem denne og Byen laa Gamlebodedyb eller, som man ogsaa slet og ret sagde: Dybet, et Sejlløb, der førte ind til Hovedstadens ældste Havn ved Gammelstrand. Nord fo r Dybet var Bebyggelsen op til Østergade ikke særlig intensiv, fo r saa vidt som her fandtes Sankt Nikolaj Kirkegaard og den gamle Østergaard, senere kaldt Vingaarden. I Forbindelse med denne nævnes endda en større aaben Plads, der lejlighedsvis blev brugt til Dystridt. I Begyndelsen af det 16. Aarhundrede tog Udstykningen af disse Arealer Nord fo r Dybet Fart. Dels opstod nuværende Lille Kongensgade ved Op fø­ relse af Tjenesteboliger fo r kgl. Funktionærer, dels blev Sankt Nikolaj Kir­ kegaard i nogen Udstrækning bebygget, og endelig blev ogsaa Terrænet Syd fo r denne og Vingaarden anvendt til Bebyggelse. Ogsaa her blev der baade Nord og Syd fo r nuværende Vingaardsstræde opført kgl. »Boder«, og adskil­ lige fik anvist Jorder »imellem Møntergaarden og Bremerholm«, som det bed i Adkomstdokumenterne, idet Vingaarden en Overgang blev anvendt som kgl. Mønt. Samtidig begyndte Opfyldningen af Dybet. I flere Tilfælde blev der ud­ trykkelig givet Tilladelse til at inddæmme Forstranden ud for Grundene Syd fo r Vingaarden, og i et enkelt paalægges det den nye Besidder at »bygge derpaa et godt Hus, og ikke saa højt at Vinduerne og Luften (!) paa Vor Vingaard dermed forbygges, saa at man ligevel kan se udi Stranden«. Magi­ straten tog Mønster efter Kronen og solgte de den tilhørende Grunde, der laa Syd fo r Nikolaj Kirkegaard og »norden op til det Dyb, som løber imel­ lem Staden og Bremerholmen«.

BREMERHOLM

Bremerholm m. m. i : 5 ooo, indtegnet paa moderne Kort.

D et oprindeligeTerræn er vist med Tone. M ed Skravering er indtegnet Fæ stnings­ kanalen. K næ kket i Kanalen skyldes Bastionen og ses i nuværende Holm ens K anal, a-b-c-d-e viser et Polygontræk, som ses paa en Opmaalingsplan fra ca. 1648, V . L . 2, X V I I ; c-d-e falder mu­ ligvis samm en med Indersiden af det gamle Voldanlæg. Efter R am sing og V . L. 2, X V I I . O. Nielsen I, S. 263 ff. Udstykning Nord for Dybet.

K . D. II, S. 222-23. IC. D. I, S. 346-64.

Opfyldningen af Dybet begynder.

BREMERHOLM

1 6 5