S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

HOLMENE

Slotsholmen 1757. i : 5 ooo.

Efter Opførelsen af det første Christians­ borg. M a n bemærker bl. a. de store H aver bag Palæerne i nuv. Slotsholmsgade, Børsgraven mellem Børsen og Palæerne og ude syv Søstre « ved Børsen. Ud for Indsejlingen til Provianthavnen ses Københavns Vartegn. Efter Geddes K ort.

nøjagtigt samme Plads som sine Forgængere, saa Gadeføringen over Slots­ holmen er stadig foreskrevet af det første Cliristiansborgs Placering, idet dog Passagen gennem Sankt Jørgens Gaard daterer sig fra C. F. Hansens Christiansborg, og Gaden langs Gammelstrand først er anlagt senere. Hvis Christian VI havde realiseret sine Planer om at flytte Vesterport til ud fo r Ny Vestergade fo r ad Marmorbroen at skabe en pompøs Adgangsvej til det nye Slot, kunde det have faaet større Følger fo r hele Byudviklingen paa denne Kant. Den private Bebyggelse Nord fo r Slottet forsvandt allerede med Anlægget af Christian VI.s Bygværk. Kun enkelte af Husene fik Galgenfrist som Op­ lagsrum og Bolig fo r de Tilsynshavende, samt selve Generalbygmesteren. De 14 E jendomme blev betalt med godt 130 000 Rdlr. Selve Slottet kostede i Byggesum lige saa meget, som alt Hartkorn paa Sjælland dengang var værd. Bebyggelsen mellem Børsen og Proviantgaarden blev ikke berørt af det nye Slots Anlæg. Men allerede under Frederik IV var man slaaet ind paa den Vej, som siden er fulgt. Hvor Henrik Muller i sin Tid havde bygget sit Hotel fo r fornemme Rejsende og sit berømte Boldhus, der med en Løn­ gang til Brug for Majestæterne stod i Forbindelse med Slottet, lod Frede­ rik IV i Aarene efter 1715 Kollegiebygningen opføre, ligesom Geliejme- arkivet omtrent samtidig blev bygget mellem Proviantgaarden og B iblio­ teket, saaledes at Tøjhuskomplekset endelig blev lukket imod Tøjhusgade. De to nye Bygninger skulde erstatte den gamle Renteribygning, der laa paa selve Slotspladsen ved Kanalen i Nærheden af Holmens Bro, og som oprin ­ delig var op ført som Toldbod. Den private Bebyggelse »bag Børsen« havde i nogen Grad heiskabelig Karakter, skønt der her ogsaa fandtes industrielle Virksomheder, blandt disse Saltkompagniet og Sukkerraffinaderiet, hvis Bygninger endnu er be-

Privatbebyggelsen Nord for Slottet forsvinder.

Bruun II, S. 683.

>)Den røde Bygning «. ( Kollegiebygningen).

SLOTSHOLMEN

1 6 3