S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

HOLMENE

ger, kom den i Løbet af det 17. Aarhundrede ogsaa til at omfatte en ret udstrakt privat Bebyggelse. Og først i den senere Tid, har Udviklingen atter medført, at Størstedelen af den nuværende Slotsholm er forbeholdt Cen­ traladministrationens forskellige Institutioner. Men paa Grund af den b ibe­ holdte centrale Placering ledes fremdeles en stor Del af Byens almindelige Tra fik gennem Omraadet. Man ved ikke meget 0111 Absalons Bygværk, der blev fuldstændig jævnet ved Lybækkernes Ødelæggelse 1368. Borgen blev im idlertid genopført inden fo r de gamle Voldgrave og T id efter anden gennem de følgende Aarhun- dreder ombygget og fornyet, saa det uregelmæssige Kompleks, der kendes fra senere Planer og Tegninger og en Model fra det 17. Aarhundrede, opstod. Foruden selve Slottet laa paa Holmen de nødvendige Udenomsbygninger som Stalde, Bryghus, Smedie og Vaskehus, samt en eller to Vejrmøller. Mens det var Kong Hans, der inddrog Naboøen Bremerholm som Orlogs­ værft og dermed angav den Retningslinie, hvorefter dette Omraade skulde udnyttes gennem de følgende Aarliundreder, var det Christian III, som byg­ gede det første Tøjhus paa selve Slotsholmen, en Bindingsværksbygning, som ses paa de gamle Prospekter fra Slutningen af det 16. Aarhun­ drede. Det var samme Konge, der viste Vej fo r den senere private Bebyg­ gelse i Slottets um iddelbare Naboskab, skønt der tilsigtedes noget helt andet, da han ved et Kongebrev tillod Borgerne at opbygge et »Ladested og Brade- bænk paa den Holm norden op til Vort Slots Vold«. Omraadet synes efter Kongebrevets Ordlyd at have haft en temmelig stor Udstrækning i Længden og maa have indbefattet de Smaaholme og Grunde, der strakte sig Syd fo r det daværende Havneløb. Det fremgaar endvidere, at Kongebrevet, som det ofte var Tilfældet, ikke stiftede en ny Tilstand, men kun stadfæstede den allerede forhaandenværende, eftersom Stykket alle­ rede var inddæmmet og sikkert ogsaa forlængst taget i Brug til Formaalet. Der blev dog ikke Tale om nogen Bebyggelse, bortset fra Redskabshuse o. lign., fø r Christian IV havde gennem ført sin store Udvidelse af Slotshol­ men, der gav den omtrent de Grænser, den stadig har. Det synes, som 0111 Resultaterne af Kongens V irksomhed har animeret de mere foretagsomme i Borgerskabet til at gøre ligesaa. Ligesom Opfyldningen paa Slotsholmen fo r en stor Del var ud ført ved Hjælp af Hovedstadens Dag­ renovation, havde man ogsaa op fy ldt Omraadet Nord fo r Holmen som Christian III i sin T id havde indrømmet Borgerskabet til Losseplads — og det i saa stort Omfang, at den lille 0 , hvor Bradebænken først var blevet etableret, havde faaet Navnet Skarnholmen. Efterhaanden var denne blevet udvidet betydeligt og landfast med Slotsholmen, og nu blev den bebygget. Ingen synes at have haft noget at indvende herim od ; men da Byen g jorde Forsøg paa at tilvende sig yderligere Terræn, helt hen m od den ca. 1620 op førte Løngang, fo r Christian IV i Harnisk. Opfyldningen her var foretaget paa hans Initiativ og fo r hans Regning. Den havde ikke kostet Borgerskabet »en dansk Skilling«. Kongen har i et Brev givet Udtryk for sin Mening om Sagen, et Brev, der ikke alene er karakteristisk fo r ham, men ogsaa meddeler flere oplysende Enkeltheder: »Th i skulde Borgmester og Raad egne sig det til, som med Skarn­ agrene fy ld t er, saa kom dem Tøjhuset med al den Cirkumferens . . . til paa den ene Side og paa den anden Side, fra Huset, som Baade staar i, indtil Amager Bro, som altsammen er fy ld t ud af Skarnagrene af Byen. Med ded Fylden, der er sket bag ved Stalden, hvorfra de nu ny- ligen maatte vige, haver ded den Beskaffenhed, at dentid de gode Her­ rer en Part fik Lyst til at bygge deres Huse paa Skarnholmen, som Byen given er af de f rem f arne Konger til at sætte deres Baade og hænge deres Fisker-Redskab paa, da skulde de ensteds hen med ded, som der tages udaf Havnen, hvorfor de lagde det der (o : ved Løn-

Jfr. dog Fig. S. 20.

Slotsholmen dannes ved Opfyldninger og Sammensmeltning af Strand­ holmen og Skarnholmene.

Om Tøjhu shavn, Børs- og Knippelsbro se S. 60-67. Den private Bebyggelse.

Se Fig. S. 160-161.

Mollerup og Bricka: Christian IV.s egenhændige Breve, V, S. 39, S. 42 f. (1641).

1 5 8

SLOTSHOLMEN