S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

Fart og Kørsel til deres Gaarde og Bygninger dennem betages . . .«, og man fandt det nødvendigt at nedsætte en Kommission, til hvilken Lodsejerne paa ugentlige Møder skulde kunne henvende sig med deres Klager, hvorefter der skulde gøres Indstilling til Kongen. Imidlertid synes der ikke at være op ­ bevaret Underretninger 0111 denne Kommissions Virksomhed. I 1677 var Be­ byggelsen i Kvarteret endnu temmelig spredt. Der var op ført 6 E jendomme paa Stormgades Sydside, men kun 1 m od Nord, og paa de tilsvarende Sider af Løngangsstræde henholdsvis 3 og 4. Mens Ny Vestergades Sydside laa helt ubebygget, laa der 9 E jendomm e paa Nordsiden og i Ny Kongens­ gade 1 Hus m od Syd og 4 m od Nord. I Skøderne var det im idlertid paalagt Lodsejerne at bebygge deres Grunde inden 3 Aar efter Overtagelsen, og dette Krav blev forlangt gennem ført inden Aar og Dag ved en Forordn ing af 1680. Man kom imidlertid til det Besultat, at det var nødvendigt at ind ­ rømme Begunstigelser fo r at faa Fart i Byggeriet, og i 1683 fik saaledes en Mand, der havde tilforhandlet sig en Byggeplads, hvor han til »Stadens Sirlighed en god og dygtig grundmuret Gaard agter at lade opsætte«, 3 Aars Skattefrihed. Senere samme Aar blev der tilsagt alle, som enten havde bygget eller vilde bygge »et grundmuret Hus ud til Gaden 34 Alen lang og 2 Loft bøj eller og større«, Skattefrihed i ikke m indre end 10 Aar, mens de, der vilde bygge et 2-Etages Bindingsværkshus, blev fritaget fo r Grundskat i 6 Aar, fo r Indkvartering i 3. Størstedelen af det Areal, der laa Syd fo r Ny Kongensgade, blev vistnok ikke udbudt til Lysthavende, og her blev i 1680erne den nye kgl. Material­ gaard bygget fo r siden at blive udvidet ved Generhvervelse af nogle private Grunde. Det var ellers i 1695 paatænkt at lade et Stykke af dette Areal afgive Plads fo r nye Bygninger til det ridderlige Akademi, som havde til Hnse paa Nytorv; men denne Plan blev opgivet. Her blev derimod senere Hestgarde- kasernen anlagt, mens Kongens Bryghus i 1760erne blev op ført Syd fo r Bryghusgade. Allerede fø r den T id havde Frederiksholm-Kvarteret faaet sin fornemste offentlige Bygning, idet Prinsens Palæ var blevet bygget 1743-44 paa den Plads, hvor i sin T id Vigants anselige Gaard havde ligget. Iøvrigt prægedes Bydelen af adskillige fornemme Privathuse, til Dels bevaret den Dag i Dag, ligesom den Omstændighed, at ingen af de store Ildebrande har hærget Frederiksholm-Kvarteret, bevirker, at det har bevaret et homogent, gammeldags Præg. Ved Nationalmuseets Opførelse Aar 1927-1937 blev en Del af den ældre Bebyggelse mellem Stormgade og Ny Vestergade nedrevet og Prinsens Palæ væsentligt ombygget og udvidet.

BYUDVIDELSEIl K . D. V I, S. 613.

K . D . V I, S. 736 1.

K . D. V II, S. 43, S. 47, S. 50.

D en kgl. Materialgaard og P rin ­ sens Palæ. O. Nielsen V, S. 58. Lorenzen: Problem er 1660- 1757, S. 118, jfr. K rigskancel­ liet, Registratur over kgl. E x - psditioner 1695/262-263.

Det ridderlige Akadem i. 1 : 5 000 Projekt 1695. Efler V . L. 2, X X I I .

Frederiksholms Kanal. M alerialgaarden t. v.

1 4 8

ERERERIKSHOLM