S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

BYUDVIDELSER UNDER FREDERIK III OG CHRISTIAN V F reder iksholm. 1: 20000. T. v. 1660. Arealel endnu ikke fuldt op. Efler V . L. 2, I. T. h .: D en forlængede Vestervold og Op­ fyldning bag denne efter Plan 1670. Efter V . L. 2, V.

Efter at Vestervold i 1668 var forlænget henved en halv Kilometer ud i Kallebodstrand, var det naturligt, at man udnyttede det under Vand staa- ende Areal mellem den nye Voldlinie og Slotsholmen til Anlæg af et nyt Kvarter i Byen. Den Omstændighed, at det nye Byomraade stod under ind­ til 1 m Vand, var i saa Henseende ikke nogen Hindring; der var alminde­ ligvis Skarn og A ffa ld nok til Opfyldning af nye Arealer. Allerede Planen af 1649 havde forudsat den omhandlede Udvidelse af Byen og Fæstningen; men den nye Vestervold blev ikke anlagt helt i Over­ ensstemmelse med Planen af 1649, og det samme gjaldt det nye Kvarter, som man dengang havde tænkt gennemskaaret af Kanaler paa Kryds og tværs. Nu nøjedes man med at sætte det gamle Havneløb i Forbindelse med Kalle- bodsund ved en enkelt Kanal, den nuværende Frederiksholms Kanal, dei først blev endeligt reguleret nogle Aar senere. Ved Anlægget af den nye Bydel brugte man samme Fremgangsmaade som i sin T id paa Christianshavn. Her som der drejede det sig om Udstykning af et Terræn, der endnu delvis stod under Vand, og man tilbød Lysthavende at overtage Grundene i »det ny Værk bag Slottet« etter den af Kongen appio- berede Plan, idet de skulde forpligte sig til at opfylde og bebygge dem. Ogsaa paa anden Maade gik det som paa Christianshavn, idet en første og mere demokratisk Udstykningsplan blev vraget til Fordel fo r en anden, som forudsatte en mere sparsom Udparcellering. Der foreligger nemlig et udate­ ret Projekt til det nye Kvarter, som planlægger en meget intensiv Udstykning af dette og forøvrigt ogsaa er noget afvigende i Gadeføringen. Eftei dette Projekt skulde Kvarteret anlægges med ikke mindre end 224 Byggegrunde, placeret langs seks Tværgader, en enkelt kortere Forbindelsesgade mellem to af disse, samt Voldgaden og en Gade langs den paatænkte Kanal. Imidlertid fik Henrik Riise 16. Januar 1668 kgl. Befaling, at han »en rigtig Kart og Afstik lader forfærdige fo r de underdanigst supplikerende langs ved den ny Kanal udi det ny Værk bag ved Vores Slot her i København, hvoi- efter enhver som bygge vil sin Plads kan udvises og siden derpaa 5 ores egen Skøde underdanigst haver at søge.« Det er formentlig den i Henhold til denne Ordre udarbejdede Plan, som blev lagt til Grund fo r den endelige Udstykning i kun ca. 80 Byggepladser. Udstykningen tog sin Begyndelse 1. Juni samme Aar, da der blev beordret Opmaaling af den første Grund med senere Bortskødning fo r Øje, og i Løbet af de følgende 8 Aar blev der bortgivet benved 3 F jerdedele af samtlige Grunde, det langt overvejende Flertal dog i Løbet af Aarene 1668-70. Til Trods fo r det betydeligt øgede Areal af de enkelte Grunde var der nogle Lysthavende, som overtog baade to oo- flere. Blandt de første Skødemodtagere kan nævnes Henrik Ruse og Niels Rosenkrantz, der overtog henholdsvis Nr. 1 og Nr. 2, samt den kendte Storkøbmand Vigant Michelbecker, der byggede en anselig ny Gaard paa sine Grunde, hvor nu Prinsens Palæ ligger, og efter hvem en Gade — omend ikke officielt — en Overgang havde Navn.

FRERERIKSHOLM

Se Plan S. 94. P rojek tet til den nye V estervold ses ganske svagt paa Pufendorfls K ort S. 95.

Planlægning.

Det første Projekt. Se S. 146.

K . D. V I, S. 439.

Den endelige Plan. (Findes ikke mere).

Geddes K ort (S. 147) viser Forholdene 1757.

FREDERIKSHOLM

1 4 5