S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

negrunden mellem denne Bygning og Amaliegade, et Anlæg med Koncert- og Festsal, Kafé- og Selskabslokaler, samt Butikker. Men denne Plan blev ikke realiseret. Derefter udarbejdede Hetsch en Række Planer til en Udvidelse af Toldvæsenets Bygninger, der tillige skulde give den nordlige Del af T o ld ­ bodvej med Adgangen til T oldboden igennem Gitterporten et monumen­ talt og tiltalende Præg. Først havde Hetsch tænkt sig en oval Plads paa tværs af T o ldb od ve j; men ved Udførelsen blev kun den Del af Pladsen, der laa Syd fo r Toldbodvej, halvcirkelformet, den nordlige Del derimod rektangulær. Begge var de flankeret af lave, en-Etages Bygninger med flade Tage, beregnet til Butikker og Kafélokaler, og hertil sluttede sig dels et Par »Beværtnings-Pavilloner«, som skulde erstatte de nedlagte Værtshuse, T o ld ­ bod Vinhus og Brokkensbod, dels en Række Bygninger til Brug fo r Toldvæ ­ senet, Vagt- og Visitationslokaler. Den sydlige halvcirkelform ede Plads er forsvundet ved Opførelsen af Frilagerbygningen, og kun Udformningen af Havnevæsenets Administrationsbygninger Nord fo r Toldbodgade med den anselige Hovedbygning m od Toldboden , samt den lave Restaurant »Lumske- bugten« m od Pladsen m inder endnu om Hetsch’s Plan. 1867 forsvandt ende­ lig en af de Enklaver, der omfattedes af Toldbodens Arealer, nemlig det saa­ kaldte »fattige København«, en prim itiv Bebyggelse, opstaaet efter Branden 1795 og oprindelig tænkt som helt interimistisk! Den anden Enklave var T o ld ­ bod Vinhus med tilliggende Grund, som først blev overtaget af Toldvæsenet ved den større Regulering i 1894, da hele Toldbodens Bebyggelse blev omkal- fatret ved Opførelse af det store Frilager, fo r hvilket den gamle Toldkam ­ merbygning endelig helt inaatte vige Pladsen. Endnu en Forøgelse var Er­ hvervelsen af »Gule Pakhus« i 1898, og samtidig blev Toldboden ved en Jern­ bane gennem Kastellet sat i Forbindelse med Frihavnen. Hvad angaar den »nordre Toldbodp lads« var den først i 1860’erne blevet inddraget under Toldbodens Arealer, idet Christian IV.s gamle »Bom « ind ­ til dette Tidspunkt havde dannet Havnens Grænse m od Nord. »Søndre T o ld ­ bodp lads« beslaglægger im idlertid stadig et langt større Areal og rummer Størstedelen af Toldvæsenets Bygninger, ligesom den efterhaanden har bredt sig ikke blot over en stor Del af »Trekanten«, men ogsaa over betydelige Arealer af selve Frederiksstaden.

NY-KØBENHAVN

Søndre Toldbod 1946. i : 5 ooo.

M ed sort er indtegnet den ældre Told­ kammerbygning og den D el af H etsch’s Anlæ g, som forsvandt ved Opførelsen af det store Frilager. a. Oplags-Pakhus fra 1779 (K ieler Pakhus), b. Vestindisk Pakhus, er­ hvervet 1849. c. Guidekasernen, d. B yg­ ning, som den foreg, erhvervet i 1860- erne. e. Toldkamm erbygningen fra 1875 paa »D et fattige Københavnns Grund, f. Æ ld re Toldkamm erbygning, g. «Gule Pakhus«.

Nordre Toldbod, i : 2ooo. Udsnit af H etsch’s Projekt 1847. H avnevæsenets Adm inistrationsbygning opførtes 1868 efter Tegning af Arkitek­ terne V . Dahlerup og F . C. Bottger omtrent med den paa Planen angivne Beliggenhed. Rigsarkivet, Kortsam lingen.

136

TREKANTEN VED TOLDBODEN