S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

NY-KØBENHAVN

Nordre Toldbod ca. 1825. Toldboden er set ude fra Bom broen med Toldbodvej midt for. Efter Tuschtegning af C. F . Christen­ sen.

Frihavnsprojekt 1769.

Det botaniske Haveanlæg paa Østsiden af Amaliegade var ikke blevet færdigt, og i 1769 betydede man fra Regeringen Grosserer-Societetet, at man var tilbøjelig til at udlægge en Plads ved Toldboden til et »Entrepot eller Oplag fo r alle Slags fra Østersøen kommende og derhen gaaende Varer til videre Udskibning og Forsendelse til fremmede Steder«, altsaa en veritabel Frihavn. Efter Societetets Betænkning burde et Areal mellem Toldboden og Frederiksgade, 700 Alen i Længden og 76 i Bredden, indhegnes med en Mur, og der burde bygges et kæmpemæssigt Pakhus. Forslaget vandt vel­ villig Modtagelse; der blev udarbejdet baade Overslag og Planer, ja Gene- ral-Kommercekollegiet fik 1770 Skøde paa saavel den nedlagte botaniske Have som de tidligere Tømmerpladser. Hele Projektet strandede imidlertid paa Struensees Stilling til Planen, og bedre gik det ikke et i 1771 fremsat Forslag om at lægge en Veterinærskole ved Toldboden. Saa meget kom der dog ud af Frihavns-Planen, at der blev bygget et Pakhus fo r kgl. Regning i 1779. Det var den første Udvidelse af Toldbodens Areal siden dens Anlæg ved Christian IV. Ganske vist var hans Toldbodbyg ­ ning i 1735 blevet afløst af en ny, stadig den eneste som fandtes, og T old ­ bodens Areal var meget indskrænket, mod Vest afgrænset af Toldbodgaden, mod Syd af det førnævnte »røde Hav«. Efter at »Kieler Pakhus« var opført Syd herfor, blev Bassinet i 1782 opfyldt fo r at skaffe Oplagsplads, og denne blev yderligere forøget ved, at man inddrog den tidligere botaniske Have, hvis Port ud til Amaliegade nu blev Toldbodens Hovedindgang, mens Ny Toldbodgade som offentlig Gade blev spærret helt nede ved Skt. Annæ Plads. Siden da og indtil vore Dage er Toldbodens Areal blevet forøget næsten ustandseligt, bl. a. ved Overtagelse af de store Pakhuse, der i Slutningen af det 18. Aarliundrede for privat Regning blev bygget paa de tidligere Tøm ­ merpladser Nord fo r Frederiksgade. Syd fo r denne var der fra 1780-1877 indrettet en »Bradebænk«. 1849 øgedes Toldboden med det saakaldte »Vestindisk Pakhus« og i 1860’erne med endnu to Bygninger paa Kompagniets Grund, tidligere an­ vendt af Militæret. Samtidig blev Ny Toldbodgade ved en Tværgade sat i Forbindelse med Amaliegade. I de samme Aaringer var der udført større Byggearbejder i Tilslutning til selve Toldkammerbygningen. C. F. Iletsch havde oprindelig projekteret et storstilet Forlystelsesetablissement paa Iljø r -

Schovelin: Fra den danske Handels Empire I, S. 88 ff, S. 105 ff.

Toldbodens Udvidelser.

Herman Andersen: K jøb en ­ havns T oldb od fra de ældste Tider indtil vore Dage.

N y Toldbodgade forbindes med Amaliegade 1862.

TREKANTEN VED TOLDBODEN

1 3 5